Åbningstider: 1. mandag i måneden fra kl. 14.00 til 17.00 | 2. lørdag i måneden kl. 11.00 - 14.00 | Dog ikke helligdage og skoleferier.

Historie arkiv

Grejs Frysehus

I begyndelsen af 1950érne blev borgerne i Grejs enige om, at oprette et andelsselskab til opførelse og drift af Grejs Frysehus.

På det tidspunkt var det ikke almindeligt, at man havde en fryser hjemme i beboelsen, så derfor var der god tilslutning blandt borgerne i Grejs om dette fællesskab. Der blev opført en lille firkantet bygning næste efter Nørre bygade 8, på en lille byggegrund købt af forhenværende kromand Niels Pedersen, som ejede landbrugsejendommen Nørre Bygade 10.

Medlemmerne af andelsselskabet Grejs Frysehus fik tildelt en fryseboks i huset. Til at passe Frysehuset skulle der ansættes en person, der i bestemte åbningstider kunne modtage eller udlevere frostvarerne.

Den første, som passede Frysehuset, var Kirstine Kristensen. Hun var datter af Thomas Sørensen. Gerda Bisgaards mor, fru Thorup, passede også Frysehuset nogle år. De sidste mange år inden Frysehuset blev nedlagt, var det Marie Hougaard, der passede modtagelse og udlevering af frostvarerne til brugerne af Frysehuset.

I midten af 1960érne fik flere af andelshaverne købt en fryser til hjemmet. Så derfor blev boksene i Frysehuset efterhånden tomme. Frysehuset blev solgt til Ulkjær Andelsmejeri og andelsselskabet Grejs Frysehus blev ophævet.

Ulkjær Andelsmejeri anvendte frysehuset til nedfrysning af fløde til senere brug i produktionen på mejeriet.

Omkring 1970 blev huset solgt tilmurermester Kaj Vandal Laursen i forbindelse med ustykning af byggegrunde på vikelager. Huset blev herefter nedrevet.

Desværre savner Arkivet et foto af Grejs Frysehus.

Denne lille historie er igen en bekræftelse af godt fællesskab i et lille bysamfund.