Åbningstider: 1. mandag i måneden fra kl. 14.00 til 17.00 | 2. lørdag i måneden kl. 11.00 - 14.00 | Dog ikke helligdage og skoleferier.

Landejendomme

Fruens Møllested, Grejs

B238Vestermarksvej 20

matr.nr.2 a Grejs med flere.

Fruens Møllested mener man har været sommerbolig for Inger Hermansdatter fra Højgård helt tilbage i 1400-tallet.

I 1600 tallet var der en skvatmølle på stedet, som blev synlig i forbindelse med udgravning ved fiskedammene. Det menes, at det var begyndelsen til Holtum mølle.

Et areal på Fruens Møllested kaldes Fårekoblet, fordi der havde græsset mange får der i slugten.

Når man kører igennem skoven på Vestermarksvej til Højgårdvej kommer man forbi Dødemosen.

Sagnet siger at mosen er bundløs, og der ligger en karet i mosen. Ved midnat og ved fuldmåne kører en hovedløs hest med en karet rundt.

Omkring 1900 var Fruens Møllested ejet af Jørgen Ullum.

Ca.1930 købte Mille og Tage Christiansen gården, og drev den videre som landbrug med køer og fedegrise. I en periode omkring 1960 blev der gravet tonsvis af sand og grus på et areal af Fruens møllested. 

Sidst i firserne solgte de til sønnen Flemming Kamuk og Grete Henriksen, som blev til et fritidslandbrug ved siden af deres arbejde.

Fruens Møllested solgte Grethe og Flemming til Morten Kirck Johansen, der desuden er ejer af Højgård.

Der er mere om Fruens Møllested på: www.historiskatlas.dk