Åbningstider: Hver mandag fra kl. 14 til 16. Dog ikke helligdage og i skoleferier.

Historie arkiv

Månedens historie - 09.18

Interview med Harry Hess Larsen.

Foretaget den 26. marts 1992 af Villy Refsgaard.

Sp: Jeg vil gerne høre dit fulde navn?

Harry Hess Larsen.

Sp: Hvornår er du født?

Den 13. september 1913.

Sp: Hvor er du født?

På Lolland, i Skovby, Errenlev Sogn, Maribo Amt.

Sp: Hvad hed din far og mor?

Min mor hed Astrid Kristine Larsen, og far hed Anders Otto Larsen.

Sp: Din mors pigenavn?

Det var Andersen. Min far og mor var fætter og kusine.

Sp: Hvad var din far og mor?

De blev forpagter på en gård i Skovby. Der var de indtil 1918. Da døde min bedstefar, som var proprietær på Revstrup ved Gadbjerg. Så flyttede vi til Jylland i foråret 1918 og fik Toftegård.

SP: Det er her i Grejs?

Lige her ved siden af. Den havde vi indtil 1942.

Sp: Vi skal lige høre, kan du huske noget om dine bedsteforældre?

Min farfar havde en temmelig stor gård på Lolland. Og han hed Anders Otto Larsen. Min bedstemor hed Mariane Larsen.

Min morfar hed Johan Andersen. Det var ham, der havde St. Revstrup. Og min bedstemor hed Maren Andersen.

SP: Du kan vel ikke huske, hvornår bedsteforældrene er født? Kan du huske, hvornår dine forældre er født?

Min far er født i 1877, og mor er født i 1887. De blev begge to født på Lolland.

SP: Kan du fortælle lidt mere om din far, om hans levnedsbeskrivelse?

Ja, han var jo forpagter på en gård. Dengang morfar døde, ville mormor have dem til at flytte til Jylland, og det gjorde de der i foråret 1918. Da flyttede de her til Grejs. Sp: Hvor stor var den gård, de fik her i Grejs?

Der var 28 tdr. land, med skov.

Sp: Kan du fortælle noget om din barndom? Du er født på Lolland og opvokset der. Kan du fortælle lidt om din opvækst derovre? Du har gået i skole på Lolland?

Nej, jeg begyndte først at gå i skole, da vi kom til Jylland. Jeg begyndte at gå i skole i 1921, og vi var jo kommet til Grejs i 1918.

Sp: Du har så gået i Grejs Skole? Hvilke lærere gik du ved?

Jeg gik ved lærerinde frk. Johansen. En gammel pebermø. Hun var meget dygtig.

Sp: Det var de tre første år?

Ja. Så kom jeg hen i den store skole hos lærer Steffen Christensen og gik ved ham indtil det sidste år. Da havde vi et par vikarer, og så fik vi lærer Winther.

Sp: Kunne du lide at gå i skole?

Ja! Nok for mest for det sjov, man lavede imellem timerne.

Sp: I fik måske ikke lov til at lave kunster i timerne?

Nej, det gjorde vi ikke, for dengang var der noget, der hed øretæver ved lærerinden. Og Steffen Christensen havde en kæp på godt en meter og lidt tykkere end en tommelfinger. Og den brugte han. (Og jeg har "smagt" den).

Sp: Fik I en god undervisning, det var jo det vigtigste?

Ja, vores lærerinde var meget dygtig. Og Steffen Christensen var ekspert i dansk, både skriftlig og mundtlig. Og sang og musik. Det var hans glansnumre. Vi fik vel knap nok lært at regne så godt, som vi skulle. Det viste sig, da jeg kom på Ollerup Gymnastikhøjskole. Da var jeg på det bedste hold til dansk, men på det dårligste hold til regning.

Sp: Man kan jo ikke være lige dygtig til alting.

Vi kom lidt fra din far, har han været politisk interesseret?

Nej, kun i almindelighed.

Sp: Så vidt jeg husker, synes jeg, at jeg har hørt, at han har bl.a. har været i sognerådet i Grejs—Sindbjerg?

Ja, var han ikke det i tre perioder? Det tror jeg nok. Han var det i hvert fald i mange år. Det var her i Grejs—Sindbjerg.

Sp: Kan du fortælle lidt om din mor, var hun udadvendt, foreningsmæssig osv?

De var begge to meget interesseret i dilletant.

Sp: Hun gik vel hjemme, dengang var der vel ingen, der havde udearbejde?

Nej, ork nej.

SP: Det var vel hende, der passede børn, først og fremmest?

Ja. Vi havde som regel altid både karl og pige.

SP: Har du søskende?

Ja, jeg har en ældre bror og to yngre søstre. Min ældste bror hed Otto Hess Larsen. Og han gik på Jelling Seminarium og blev lærer. Og endte som skoleinspektør i Vamdrup .

Sp: Han er pensioneret nu?

Han er død for nogle få år siden. Han var bl.a. med under krigen og blev snuppet af tyskerne på banen.

SP: Den anden Verdenskrig?

Ja. Han blev taget på banen og kom i koncentrationslejr.

SP: I Tyskland?

han nåede ikke længere end til Frøslev.

SP: Da var han heldig!

Ja. Den ældste søster hedder Ruth Hess Larsen og er gift med Knud Gormsen. Og de havde Romsdal på Vestermarken. Nu bor de i et hus lidt ved siden af gården.

Den yngste søster Ellen Hess Larsen. Hun er gift med Jens Ole Jensen i St. Lihme. De har overgivet gården til en søn og bor i et hus ved siden af gården.

SP: Din bror Otte, han var også gift?

Ja, han var gift med Irma Svane fra Gadbjerg.

Sp: Du gik så i skole her i Grejs, så du blev vel også konfirmeret her i Grejs? Det var ved?

Det var provst Juhl. Sp: Hvad kom du til efter konfirmationen?

Jeg blev hjemme som karl det meste af tiden. Vores nabo havde en vognmandsforretning, det var Jens Therkelsen. Og hver gang der var meget travlt, blev der fløjtet efter mig, og så var jeg henne som af løser.

SP: Du hjalp altså vognmanden?

Ja, ret tit endda.

SP: Havde du nogen fritidsbeskæftigelse som ung?

Ja, fra helt lille gik jeg meget ind for gymnastik.

SP: I Grejs Gymnastikforening, som det hed dengang?

Ja. Jeg var vel kun lige begyndt at gå i skole, da jeg var med til drengegymnastik.

SP: Du har været på Ollerup Gymnastikhøjskole? Ja, det var ved Niels Buck. Det var i 1934-35.

SP: Det var en god tid?

Ja! Det kom sig nemlig af, at på sessionen blev jeg kasseret, fordi jeg i 1921 brækkede det ene lårben. Der gik flere år, inden det kom i orden, for de kludrede på Vejle Sygehus, så der gik betændelse i det hele. Og jeg blev sendt hjem - og de regnede med, at jeg aldrig mere kom til at gå. Men det gjorde jeg altså.

Selve interessen for gymnastik, den var der jo, men jeg ville nærmest bevise, at jeg kunne klare noget, der var lige så svært som militærtjeneste, derfor tog jeg på Ollerup — og klarede det fint.

SP: Du blev kasseret på sessionen?

Ja, det gjorde jeg, fordi lårbenet havde været brækket.

SP: Så du har altså ikke været soldat?

Nej. på sessionen var der en gammel sergent, der sad med protokollen. Jeg var på session på Lolland, der tjente jeg det år.

Sp: Du har så tjent på Lolland?

Ja, der tjente jeg det år, jeg var på session.

Sp: Kan du fortælle lidt om din tid på Lolland som ung? Hvor tjente du?

Jeg var på en lille gård, på en 30 tdr. land.

Sp: Hvordan var forholdene i forhold til her i Jylland?

Vi havde jo sukkerroerne. Og det var knokkelarbejde! Og det var det, sergenten på sessionen fandt ud af. Han sagde, da jeg gik forbi: "Drej dig om". Og så kiggede han på mig, og så sagde han: "Det er sgu en skam med sådan en ryg, han skulle have været til Næstved".

Sp: Du skulle have været husar?

De fleste unge på Lolland havde jo sukkerroeryg, som det kaldtes.

sp: I gik og bukkede jer ned hele tiden? Hvor lang tid var du derovre?

Der tjente jeg et år.

Sp: Hvad så efter den tid?

Dengang var en årsløn 500 kr.

SP: Var det i 1931?

Ja, det må det vel have været. 1930-31.

SP: Det var jo i krisetiderne. Mærkede I noget til det, f.eks. på den gård, hvor du var? Og hjemme hos dine forældre?

Nok mere hjemme hos mine forældre end derovre. Derovre havde de jo sukkerroerne, de var mere velhavende, end de var i Jylland. Den kost vi fik, hvor jeg tjente, den var helt ualmindelig.

Sp: Den var tip-top? Nu havde de vel også selv landbrugsvarer?

Ja da. Det held fulgte mig en gang til. For i 1938 kom jeg til Rugsted på Christiansdal. En stor gård. Der tjente jeg i to år. Der var vi fem karle og en gift daglejer og to gifte fodermestre. Og vi havde 89 køer, og de blev malket med hånd.

SP: I mellemtiden, inden du kom til Rugsted, var du da hjemme hos din far og mor som karl?

Ja.

SP: I den tid har du vel også oplevet noget her i Grejs. Det var vel nærmest din ungdomstid? Var du med i andet end gymnastik?

var med i Skytteforeningen og Ungdomsforeningen.

SP: Du har også været med til dilletant?

Jo, 16 gange. Far var med mere end dobbelt så mange gange. Han var vist med omkring 35 gange.

SP: Hvem havde I som instruktør dengang?

I starten var det vel far.

Sp: Ja, det synes jeg godt, at jeg kan huske - eller har hørt.

Senere, da han langsomt trak sig ud af det, så var det vel fru Winther, Winther og Niels MøIhave, der mere og mere overtog det. Det var vel dem, der kørte det til sidst.

sp: Det var vel nærmest lærer Winther, der var instruktør. Du var i Rugsted, var du der, da Den anden Verdenskrig brød ud?

Nej, jeg holdt op i Rugsted november 1939.

Sp: Krigen var altså brudt ud, da du kom hjem?

Næh.

Sp: Jo, men Danmark var ikke kommet med.

Hvordan oplevede du Besættelsen herhjemme, den 9. april bl.a.?

Den dag gik jeg ude i den bageste mark og pløjede gødning ned, da de første flyvere kom over.

Sp: Hvordan oplevede du Besættelsen, jeg tænker på, var det en ond tid, eller var der også noget positivt ved det? Jeg tænker på sammenhold osv.

Der var jo de her små grupper, der blev dannet rundt omkring.

Sp: Det var mod slutningen af krigen. Men de første to-tre år, hvordan fØ1tes de under Besættelsen? Jeg tænker på arbejdet i ungdomsforeningen og i idrætsforeningen og den slags ting, gav den styrket sammenhold?

Ja, det gjorde den. Men så fik vi jo indkvartering her i Grejs.

SP: Havde din far og mor nogle indkvarteret?

Ja, det var nogle, der var på vej til Norge.

SP: Det var så omkring den 9. april? Eller var det senere?

Det må have været lidt senere.

SP: De skulle op og slås i Norge?

Ja, hvis de nåede derop - hvad jeg ikke tror, de gjorde. Vi havde en ung mand indkvarteret, og den første aften han kom, var jeg ude og hjælpe ham hans heste ind. De var jo kørende. Mor var jo af dem, der er udadvendt, og hun lavede jo kaffe og smurte nogle mellemmadder til den unge mand. Og han sad ind hos andre inde i stuen. Og han gevær og tornyster og det hele stod ved siden af hans stol.

Sp: Han var lidt bange?

Det var en ung mand på en 26—28 år. Han spiste, og så blev han vist op i gæsteværelset og kom i seng der. Men han tog geværet og tornysteret med op til sengen.

På skolens legeplads havde de deres sager. Og der skulle de stille hver morgen. Og den anden dag, de var her, da kom den unge mand - jeg kunne jo ikke tysk, men vi kunne godt forstå det — da kom han og sagde: Jeg har en kammerat, han er langt ude på marken, og han er ikke glad ved det der, men jeg kan se, at du har plads ovre i laden, må han komme og bo her og have sine heste

Sp: Han var indkvarteret lidt længere ude på marken?

Ja, ude på Nørremarken i en af de yderste gårde. Han var bange for at være så langt fra alle de andre. Og jeg sagde, at det måtte han godt. Og dagen efter kom han med ham, det var en knægt på en 17 år. De var jo tyskere, MEN de var ikke nazister.

Sp: Så kunne man jo også være lidt bedre ved dem, end man ellers ville være.

Knægten, det var vel dagen efter han var kommet, da kom de ind i stalden, da vi sad og malkede om aftenen, mor sad jo og malkede. Og den her knægt farede jo hen til mor.... og han tog hendes spand, og hun måtte op og stå og så kunne hun gå ind.

Sp: Han ville hjælpe hende?

Vi havde en stor dynge træ, som lå i gården og var savet, de kløvede det hele.

Sp: Der var altså også gode mennesker imellem tyskerne?

Ja. Jeg var ikke tyskervenlig, men det var et par unge mennesker ligesom de danske.

Sp: Du talte før om nogle smågrupper, hvad var det, du ville fortælle? Det var lidt længere hen i krigen?

Der var en gruppe i Hornstrup.

Sp: Det var en modstandsgruppe?

Ja, hovedkvarteret var i Hornstrup. Men der var en med fra Grejs, det var Gunnar Mikkelsen. Jeg var jo ikke gift, så kom han til mig, han skulle spørge fra dem i Hornstrup, om jeg ville med. Og det ville jeg godt.

En søndag formiddag gik vi ud til skoven, ude ved skellet til Hornstrup. Der kom et par fra Hornstrup med geværer. Jeg havde ikke været soldat, jeg havde ingen forstand på geværer.

Sp: Du skulle lære at skyde?

Jeg skulle lære at skille den ad, og hvordan den skulle bruges og alt det der. Det ordnede vi en søndag formiddag.

så kom vi hen til den 1. maj 1945. Da var vi for tidligt ude her i Vejle.

SP: Hvad skete der da?

Der kom bud, at vi skulle stille i Hornstrup, og det var ovre på Månebjerg, i deres store lade. Der holdt en lastbil med presenning over, der blev vi puttet ind med alt vores habengut. Så gik chaufføren ud og hængte et par tyske nummerplader oven på de danske. Og så kørte vi til Vej le. Vi kørte ind i en gård nede ved Nørretorv, der hvor højbanen går nu. Der kørte vi ind i en gård og skulle læsse af. Der var fuld af tyskere! Så fik han jo vendt og kørte igen. Så kørte vi ud til den gamle sportsplads ude ved Horsensvej. Der blev vi læsset af. Vi ventede et stykke tid. så fik vi ordre på, at vi skulle samles oppe på Grand Hotel i Torvegade. Der fik jeg en sæk, en stor 100 kg' s sæk, den fik jeg på nakken, med otte geværer i, og så trissede jeg op igennem byen, op på Grand.

Sp: Det var lidt frækt.

Ja, og hvorfor de valgte Grand, det var fordi, der var halv fyldt af tyske officerer. Vi regnede med, at det var et sted, de aldrig ville lede efter os. Der var vi hele eftermiddagen.

Sp: Det var den 1. maj.

Ja. Om aftenen fik vi besked på, at vi skulle stille nede på Kirketorvet. Det var en kommunal bygning, ved siden af kirken.

sp: Det var vist skole- og kommunebygning.

Der blev vi samlet i løbet af aftenen. Men oppe på Grand var jeg kommet til at ligge tværs over en seng, og der faldt jeg i søvn. Men om aftenen skiftedes vi til at gå vagt ude på

Sp: Blev du vækket eller hvordan?

Ja, selvfølgelig blev jeg vækket, da vi skulle ned. Men om aftenen skiftedes vi to mand ad gangen til at gå vagt ude Kirketorvet. Vi gik en god halv time ad gangen.

Sp: Udenfor?

Ja ja. • Vi havde en lang kappe på, og der var geværet inde under. Afsikret, klar til at skyde.

Sp: Havde I fået ordre til at måtte eller skulle skyde?

Vi havde fået ordre til at skyde, men kun i allerhøjeste nødsfald. Men jeg havde ikke været soldat, så den kunne jeg ikke klare. Jeg fik nerver. Derinde, hvor de høje herrer sad, da bad jeg jo så om at komme ind og snakke med dem, da jeg kom fra tur. Så sagde jeg det ligesom, det var: Det er galt det her, jeg er bange for, at jeg laver noget, jeg ikke skulle.

Sp: Det var jo nok klogt, når du havde det sådan. Det kan man jo ikke selv gøre for.

Jeg bad om lov til at tage hjem. Så siger den ene af dem: Sig mig engang, var det ikke dig, der sov oppe på gangen. Jo, sagde jeg, men dengang havde jeg heller ikke været med til noget. Det endte med, at jeg fik lov til at tage hjem. Og jeg gik fra Vejle og hj em.

Sp: Uden vrøv1 eller nogen ting? Der var ikke noget med, at de kunne komme i tanke om at ville beskylde dig for at gå

Nej. Jeg afleverede jo alt, hvad jeg havde.

Sp: Men du kunne jo godt været gået hen og have bestukket dem, det var de ikke bange for?

Nej. Derfor oplevede jeg den 5. maj i min seng. Jeg skulle ingen steder hen.

Sp: Nej, men det er jo forståeligt. Men du oplevede vel alligevel den 4. og 5. maj som positiv?

Ja ja, men jeg gjorde det for mig selv. Jeg skulle ikke ud og blære mig sammen med de andre.

SP: Det var altså nervemæssigt, du kunne ikke holde til det. Det er jo en ærlig sag, hellere det end at lave noget galt. Ja, jeg var bange for at komme til at lave noget forkert.

SP: Vi kom så til 1945. Du var stadigvæk hjemme?

Ja, i 1942 overtog jeg gården.

SP: Blev du da gift?

Nej, jeg blev først gift i 1949.

Sp: Blev din far og mor boede hos dig?

Ja, det gjorde de det første år. Da boede vi sammen. Jeg kan ikke lige huske, men det må have været i 1948, da flyttede de ned i Grøndalshus nede i Skovvænget til min ugifte moster og mormor.

Sp: Hvad hed den moster?

Sigrid Andersen.

Sp: Så blev du ene på gården?

Min yngste søster var hos mig som husbestyrerinde, det var Ellen. Men i juni 1949 skulle hun giftes.

Sp: så var gode råd dyre?

Nej, for jeg havde udset den husholder, jeg ville have.

Sp: Du havde fundet en pige, hvem var så det?

Det var altså hende, jeg er gift med i dag.

Sp: Hvad hedder hun?

Hun hedder Karen Agnethe Henriksen, ude fra Grejs Østermark. Hun var datter af Henrik Henriksen. Hun var i Sønderborg, dengang. Hun har tjent hos Gerda og Gunnar Bisgaard. Det var derfra, jeg kendte hende. Hun kom i 1948 som husbestyrerinde.

SP: Så fik I lov at prøve hinanden lidt af inden.

Ja, men det varede ikke ret lang tid, for vi blev gift allerede den 22. oktober.

SP: Du havde bestemt, at det var hende, du ville have?

Ja.

SP: Og det gik hun med til?

Ja, om hun har fortrudt det, det ved jeg ikke. Det har jeg aldrig spurgt hende om. Vi blev gift den 22. oktober 1949.

Sp: Så har hun været et lille år hos dig, inden I blev gift, kan det ikke passe?

Nej, det var fra juli 1949.

SP: I blev så gift i 1949. I arbejdede vel ikke ude vel ikke ude nogen af jer, på det tidspunkt?

Nej.

Sp: Du drev så landbrug, hvor længe havde du gården?

Det var til omkring nytåret 1960. Lidt astma og bronkitis har jeg altid haft. Men det blev altså værre der sidst i 1950erne. Vores læge, Overbæk Pedersen, pludselig sagde han til mig lige efter nytår: Nul tobak, nul landbrug, det er nu!

Sp: Så måtte du jo til at finde ud af noget andet. Solgte du gården?

Først i marts måned 1960 solgte vi gården og købte huset her.

Sp: Hvem købte i det af?

Eleonora Pedersen, gamle malermester Pedersens datter. Vi købte huset af hende, og jeg fik arbejde ude på slagteriet, Tulip i Vejle. Og alt det skete i løbet af en uge.

SP: Ella Pedersen, blev hun ved med at bo hos jer?

Hun flyttede ovenpå, hun boede der til sin død. Til 40 kr. huslejen om måneden.

Sp: Hvad fik du for gården, dengang I solgte?

Jeg fik 149.000 kr. i 1960. Det var for ca. 30 tdr. land. Da jeg købte den i 1942, gav jeg 50.000 kr.

Sp: Så havde du en lille fortjeneste. Men det var jo også nogle år, du havde haft den. Hvad måtte du så give for huset?

Jeg gav 30. 000 kr. Og udbetaling ned til faste lån. Det var kun 6.000 kr.

Sp: så sad du ret pænt i det. og så fik du arbejde ude på Tulip.

Ja, og der var jeg i 19 år.

Sp: Hvordan var det at få fra at være landmand og så komme ud på sådan en arbejdsplads?

Det er da ikke alle, der kan klare det. Nu havde jeg været lidt ude.

Sp: Du var udadvendt?

Ja. SelvfØ1ge1ig blev jeg da prøvet af, de her byfolk skulle da have dykket den her bondedreng. En af de første dag, jeg var der, var jeg oppe i saltkælderen, som vi kaldte det, der var en pause, hvor vi ikke lige havde noget at lave, så gik vi med slanger og skyllede og gjorde rent. Der var så en af de her byfolk, han sagde: Harry, du kan lige tage den slange derhenne og så skylle derhenne ved maskinen. så sagde jeg til ham: Ved du hvad Preben, hvis nu du selv gjorde det, så var jeg fri for at tage hænderne af lommen. Færdig!

Sp: Hvad sagde han til det?

Han sagde ikke noget, for alle de andre, de grinede. Så jeg blev ikke "ringet" op ret tit efter den tid.

Sp: Havde du ellers et godt forhold til dem?

Vi havde et udmærket kammeratskab derude, helt igennem.

SP: Selv om du kom ude fra landet?

Ja. Jeg faldt til.

SP: Der stod I i fagforening?

Ja.

SP: Det var så en positiv oplevelse at komme derud at arbejde?

Ja, det var det, jeg har været glad for at være der. Vi havde en meget dejlig direktør, Peter Johansen.

Sp: Harry, nu går jeg lidt tilbage i tiden igen: Dengang du blev konfirmeret, hvordan så det ud med gaver osv. Kan du huske lidt om, hvad I fik i konfirmationsgaver? Det var en lidt anden tid dengang.

Nej, det kan jeg ikke huske.

Sp: Men I havde vel konfirmationsgilde?

Ja, det havde vi, med familie og naboer, hjemme.

Sp: Sådan noget som tøj, det var også lidt anderledes dengang. Forholdene i hjemmet var også helt anderledes.

Jeg var egentlig heldig stillet, for min bror var på Jelling Seminarium. Og han skulle jo have lidt pænere tøj end vi andre. Og efterhånden som det ikke var pænt nok til ham, så fik jeg det jo. Så jeg var godt beslået med tøj.

SP: Derhjemme var det da din far, der styrede Økonomien, eller var det din mor?

Jeg tror, at de var fælles om det.

SP: I havde altid mad nok dengang, selv om det var dårlige tider?

Ja, for mor var dygtig til at få meget ud af lidt. Jeg kan bare nævne en enkelt ting: Der var noget dengang, vi kaldte rødbedebøf. Dem kunne hun stege i rasp osv. at man skulle tro, det var kød. Hun var ualmindelig dygtig til at lave mad.

Sp: Hvordan med varme- og toiletforhold, badeværelse. Havde I sådan noget dengang?

Nej. Vi skulle ud og hen i hele stuehusets længde og hen til gavlen på hestestalden. Der var et toilet, et gammeldags das.

Sp: Og der var heller ikke noget, der hed centralvarme og varmt vand?

Nej, vi havde komfur og kakkelovn.

Sp: Har du været politisk eller faglig engageret, jeg tænker på fagforeningen?

Der omkring krigen blev der stiftet et parti, hvad var det, det hed?

SP: Der var noget, der hed Dansk Samling.

Det var jeg med i, ligeså længe det eksisterede. tid har jeg ikke været politisk interesseret.

SP: Du brugte selvfØ1ge1ig din stemme.

Men efter den

Ja, den har jeg brugt hver eneste gang. Jeg flyttede den en tre gange.

SP: Du har ikke været så partitro, som nogle.

Nej, for selvfølgelig var jeg da venstremand til at begynde med.

SP: Jap det var de fleste jo.

Men så har jeg skiftet et par gange siden.

SP: Det har man jo også lov til, man har et standpunkt, til man tager et andet.

Du blev gift med Karen, I fik jo også børn.

Ja, vi fik fire børn.

sp: Hvem kom først?

Det var Margit. Hun blev født den 28. august året efter, vi blev gift. Den må så have været den 28. august 1950. Hun er gift med en politibetjent på Fyn, og hun er sygehjælper på Odense Sygehus. Hun var bange for, at hun ikke kunne klare sygeplejeeksamen, derfor valgte hun at blive sygehjælper. De har en gård nede i Salling, nogle kilometer syd for Odense.

Sp: Er det en nedlagt ejendom, eller er det landbrug?

Det er landbrug. Der er lidt jord til, de har nogle kvier og nogle får, gæs og ænder. Det er fritidslandbrug.

Så er der Vagn. Han var tømrer. Men desværre for halvandet år siden kom han til skade med det ene ben.

Sp: Er Vagn gift?

Han er skilt. Han bor herhjemme og har en pige på 14 år. Hun er ved ham, og de bor her. Hun skal konfirmeres her til maj.

Sp: Det er en sød pige, I har til at gå herhjemme hos jer på jeres gamle dage.

Ja, hende kan vi slet ikke undvære.

Så kommer Bodil. Hun er udlært i Grejs Brugsforening. Så blev hun sygehjælper og er gift med en Falck-mand. De bor i Vejle oppe på skansen.

SP: Har de børn?

De har en pige og en dreng.

SP: Jeg glemte at spørge om Margit har børn.

En pige og en dreng.

Sp: Så har I foreløbig fem børnebørn.

Ja, og den sjette på vej. Det er Jørgen, den yngste. Han er udlært maler og er opmålermand i Andelsmalerne i Vejle. Han bor i Vejle. Han har en pige, der er sygeplejerske på Vejle Sygehus. De bor ude ved Mælholmsbakken, på Stampesvej. Der er som sagt — regner vi med - en arving på vej. Det skal helst være en dreng.

Sp: Er de andre piger alle sammen?

Nej, der er jo tre piger og to drenge. Vi mangler en dreng. Men vi har været heldige, for politibetjenten på Fyn, han er udlært murer. Og Falck—manden i Vejle er udlært smed. Og Vagn er tømrer, og Jørgen er maler. Vi har det hele i familien, og derfor har vi haft nemt ved at få vores hus lavet i stand.

Sp: I har ikke haft de store omkostninger i den retning.

Nej, kun til materialer.

Sp: Harry, der er jo sket en stor udvikling i din tid. Når du husker tilbage til din tid hos din far og mor, hvad havde I af høstmaskiner?

Vi havde det, de kaldte en aflægger

Sp: Så kommer selvbinderen vel. Det er jo en stor udvikling, der er sket. Da havde I vel heste og vogne?

Ja, da gik vi jo og høstede for med le, inden vi begyndte at høste.

Sp: Hvordan i din tid, havde du traktor, inden du holdt op som landmand?

Nej, jeg beholdt hesten som en af de sidste i Grejs. For min svoger, Knud Gormsen, han havde fået traktor, og vi lagde sammen og hjalp hinanden. Han harvede, og jeg kom med såmaskinen. Og han havde traktor for binderen, både hjemme ved sig selv og oppe ved mig.

Sp: Det var jo godt, at man kunne hjælpe hinanden på den måde. Har du været med i noget bestyrelsesarbejde her i Grejs?

Jeg har været i bestyrelsen i Ungdomsforeningen, og i Gymnastikforeningen, og jeg har været indenfor Vandværket. Og jeg var Sygekasseformand i nogle år.

Sp: så har du jo været i kontakt med mange forskellige mennesker, også her lokalt.

Jeg har også været bestyrelsesmedlem i Vejle Amts Delingsførerforening. Det var jeg i et par perioder.

Sp: Delingsførerforening, det er indenfor gymnastik?

Ja. Men det er der ikke noget, der hedder mere. Den er nedlagt.

Sp: Du kan i hvert fald huske, da Vingsted blev oprettet. Der har du vel også været aktiv ude?

Jeg kan f.eks. huske - det var lige, da håndbolden var begyndt. Her i Grejs havde vi træning fra tidligt om foråret. Men der var ikke ret mange hold her i Vejle pant. Så til indvielsen af Vingsted Stadion, da skulle vi Grejs-karle spille for Vejle Amt.

Sp: Hvilket år var det?

Det må have været sommeren 1935.

Sp: Det var vist i 1934 - eller var det 1936?

Det var i 1936, for det var jo i 1935, at jeg kom hjem fra Ollerup. Vi kom til at spille mod Odense Amt, og de havde spillet i flere år. I første halvleg fik fynboerne seks mål, og vi fik nul. Men vi skulle jo være pæne mennesker, så vi måtte jo ikke blive snavset, men i halvlegen snakkede vi sammen: Nej, det skal sgu være løgn.

Sp: Så blev i måske snavset?

Det gjorde vi i anden halvleg, da gik vi til den. Det vil sige, at de fik to mål i anden halvleg, og vi fik et. Så skrev de 9-0 i avisen! Det ærgrede os. Det blev 8-1.

Sp: Kan du huske, hvem der var med på det hold, det er jo mange år siden?

Jeg tror, Aage Jönsson var målmand. så var der Christian Nørskov Madsen. Og Søren "Smed" Jensen og Herluf Ballegaard Nielsen. Han tjente ved Jens Mikkelsen. Og en Skovbo, der tjente ved Martin Buch.

Sp: Ja, det er vist rigtigt, at der var en, der hed Viggo Skovbo.

Jeg kan ikke huske de sidste.

Sp: I var pionerer indenfor håndbold i Vejle Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening?

Ja, det var vi, for det var først efter 1936, at de rigtig kom til at spille rundt omkring.

Sp: Spillede du i flere år?

Ret hurtigt mistede jeg interessen for håndbold i forhold til gymnastik.

Sp: Du var leder i mange år, gymnastik leder?

Jeg ledede gymnastik i godt 20 år. Sommetider havde jeg fire hold

ad gangen. Fire aftener om ugen.

Sp: Så havde du også nok at se til.

Ja, for hver anden uge havde vi ungdomsmøde om onsdagen. Så hver anden uge havde jeg kun fri lørdag og søndag. F.eks. havde jeg Grejs drenge og karle og Lindved-karle samtidig. Jeg har haft Grejs og Lindved og Hornstrup samtidig. Tirsdag begyndte jeg i Grejs med drengene, så cyklede jeg til Lindved og havde karlene. Og så cyklede jeg tilbage til Grejs og havde karlene der. Jeg ledede gymnastik fra halv syv til elleve.

Sp: Det tjente du da en ordentlig formue ved?

Nej, vi fik ikke noget for det. Men vi fik en lille gave af gymnasterne, når halvåret var slut.

Sp: Det var vel gode foreninger her i Grejs, både Ungdomsforenin— gen og Gymnastikforeningen?

Ja, det bestemt det var.

Sp: Du kan huske mange af ungdomsmøderne, det kostede ikke meget at komme til ungdomsmøde dengang?

Kan det passe, at vi gav 1,50 kr. for et halvt år.

Sp: Ja, og når de kom til møde, fik de både kaffe og foredrag eller underholdning til 50 kr. eller der omkring. Nu er du jo pensionist og har været det i nogle år.

Jeg var mellem det første hold her i Danmark, der gik på efterløn.

Sp: Det startede i 1969.

Det var i 1968 eller 1969, da gik jeg på efterløn. Nytåret 1969 gik jeg på efterløn. Da var jeg 65 år.

Sp: Hvordan går tilværelsen som pensionist? Du kan godt få tiden til at gå, hvad bedriver du tiden med?

Jeg kan lide at få jord under neglene. Alt hvad der har med have at gøre, det er mig. Vi har selv en lille have, ikke ret stor. Men oppe ved Henning Bisgaard har jeg et stort stykke jord, jeg driver med kartofler og urter. Og det vil jeg beholde ligeså længe, jeg kan. Jeg graver det selv om efteråret.

Sp: Det er da godt gjort, du er jo ikke helt unge mere.

Hvis jeg lever til september, bliver jeg jo 79 år.

SP: Går du ud til forskellige ting?

Jeg har gjort det lidt, indtil for et par år siden.

SP: Hvordan er det med helbredet, har du det godt nok?

Det er det, det kniber med. Det er derfor, jeg er begyndt at holde mig lidt hjemme. Det der med at få luft, det er galt sommetider.

Sp: Har du nogle interesser, læser du?

Jeg læser. Jeg låner bøger på Vejle Bibliotek, og jeg læser en seks-syv bøger hver måned.

Sp: Så kan du sagtens få tiden til at gå, også om vinteren, da kan du jo ikke rigtig lavet noget ude.

Det kan jeg nemt, for jeg skifter som regel mellem tolv og et både om middagen og om natten.

Sp: Du vil gerne sove længe om morgenen?

Ja, jeg går ikke i seng, før program 3 er slut. Det er mellem halv et og godt et. Og jeg står op ved samme tid.

Sp: Kan Karen følge dig i det?

De andre går i seng, efterhånden som det passer dem. Jeg passer mit fjernsyn.

Sp: så står hun op før dig?

Ja, hun skal have Tina i skole. Jeg får min havregrød på sengen hver formiddag ved ni -tiden. Det er ikke noget, jeg forlanger, det er noget, hun gør.

Sp: så er hun jo også en god kone og have?

Ja!

Sp: Harry, vi er ved at være igennem din livshistorie, men det kunne være, at du kunne fortælle nogle sjove oplevelser, du har haft i din tid? Andre steder fra eller her fra Grejs, mennesker du har truffet eller sjove oplevelser?

Der er en ting, jeg gerne vil fortælle angående vores Hess navn. Min tiptipoldefar var vender.

Sp: Det var ovre fra Lolland?

Han var vender, og han kom til Lolland og bosatte sig der. Han hed Otto Hess, og han var skrædder. Det er derfra vores Hess navn stammer.

Sp: Du havde en bror, der hed Otto?

Otto var den førte, der kom til at hedde Hess. og det har hele familien Larsen taget siden den tid.

Sp: Kan du fortælle lidt om din oldefar?

Nej, ham har jeg ikke kendt.

sp: Har du andet, du kan fortælle om, mennesker, du har kendt?

Jeg kan nævne en mand som Niels Buck. Der var jo en periode under krigen, hvor han blev betragtet som tyskervenlig. Det vil jeg bestemt sige nej til! Var der nogen, der var dansker, så var det ham.

SP: Han var måske en lille smule imponeret af Tyskland?

Han var imponeret af Hit lers evner.

Sp: Det var vi jo flere, der var her i Danmark, bl.a. Kaj Munk var det jo også i et vist stykke tid.

I en vist periode indtil Hit lers hoved slog klik.

SP: Indtil de opdagede, hvad han indeholdt.

Det er en personlighed, som jeg mindes.

ved ikke, jeg har da kendt mange, men ikke nogen man sådan kan skille ud.

SP: Det hus, vi sidder i, var det gamle malermester Pedersen, der byggede den?

Ja, han byggede den i 1927. Da havde han den her ovre ved siden af Claus Hulegaard. Den var dengang, Søren Therkelsen havde gården. så lavede de hushandel, og maler Pedersen cyklede til Holtum og skulle male. Og så ude midt på Slotsbakken, da gav han lige slip fra cykel styret, og så klappede han i hænderne, og så sagde han: søren, du fik huset. Og så væltede han.

Sp: Han handlede hus, medens han cyklede?

Da handlede han hus med Søren Therkelsen.

Sp: Ja, dengang måtte håndværkerne jo cykle langt omkring.

Villy Refsgaard takker af.