Åbningstider: Hver mandag fra kl. 14 til 16. Dog ikke helligdage og i skoleferier.

Historie arkiv

Månedens historie 12.18

 

 

Et besøg hos Marius Jakob Jakobsen, Møllehusvei 4 i Grejs (1962)

1 1962 besøgte jeg Marius Jakob Jakobsen, Møllehusvej 4, Grejs.

Jakob Jakobsen blev født den 29.2.1876, og han døde den 10.11.1964.

Jakob fortalte: Min far, Ole Jakobsen giftede sig med enkekonen på gården. Gården Damgård er mat r. 3c, Grejs Sogn eller Viborg Hovedvej 21. — Enkekonen døde i 1873, og han giftede sig igen i 1875. Jakob var ældste søn af tre sønner; han blev som nævnt født i 1876. Han gik i skole i Grejs 1884, — som 9—årig passede han kreaturerne hjemme på gården, der var IO køer, 3 kalve, 2 får, 6 grise og 2 heste, — den ene en hoppe med føl.

Jakob var siden på høj skole, ude at tjene et år, og han var inde som soldat i 1898 i Fredericia. Han lå soldat sammen med Rasmus Lind fra Vester Ørum (Det var min farbror). Han kom så hjem og hjalp til på gården, og i 1907 købte han gården af sine to brødre for 30.000 kroner.

Jakob fortæller videre:

1 1880 var folkeholdet på gården 1 karl, 1 knægt (yngre karl) 1 dreng og 2 piger.

1 1932 lå karl og dreng sammen i samme seng. 1 1887—88 kostede en ko 130 kroner, en tyr 18 øre pr. halv— kilo (pr. pund); i 1900 kostede en hest 800 kroner.

Kraftfoder brugtes på gården i 1888, det var solsikkekager og rapskager, — de kostede 7—8 kroner for 50 kg; korn kostede 5 kr. for 50 kg.

Der blev købt en hestegang i 1890, solgt af en mand fra

Asperup på Fyn. Der blev anskaffet slåmaskine med høstapparat i 1897, kagerknuser i 1900, og man fik den første selvbinder i 1912. De begyndte at avle roer, turnips, i 1895.

Mand, kone og tjenestefolk spiste af samme fad i år 1900. Karlene skulle selv pille deres kartofler; men de kunne få alle dem, de kunne spise; det gjorde de! 1891 til 1907. Der spistes med træskeer til 1895, så kom der hornskeer, de blev brugt mange ste— der helt til 1920.

Når der skulle være store gilder, lånte man alt, både stole, bænke, borde, porcelæn og service, også sølvtøj.

Arbejdstid på gården 1905—06:

Op kl. 5, davre kl. 6, i marken kl. 7—9, frokost til kl. 10, i

arbejde til middag kl. 12. Atter arbejde fra hvor der var eftermiddagsmellemmad. Fyraften kl. 7.

Arbejdstiden 1920:

Kl. 2 til kl.4 ,

Op kl. 6, i marken kl. 7—12, middag 12-1 1

Fyraften kl.18

De bagte selv rugbrød i den store ovn

i 1905, den dag, der

skulle bages, fik man gerne rugmel sg rød. 1 1891 slagtede de to gange, 1 gris om foråret og 1 gris og 2 får om efteråret. De hav— de en slagter til at stikke grisen og skrabe, hænge den op og ta— ge indvoldene ud; så måtte husmoderen selv ordne resten. Konen

eller den store pige skulle stikke fårene, det var noget, der hør— te med til deres arbejde. De skulle også selv gøre tarmene rene fra både gris og får, og de skulle selv lave pølse. To karle skulle hakke kødet, og det foregik med en skarp Økse på et hakke— bræt, derefter skulle det hakkes lidt finere med en krum kniv (persillehakker). 1 1900 fik de en ny slagter, og han havde en kødhakkemaskine med sig, og han hjalp også med at gøre tarmene rene og skære grisen ud. Når der skulle renses tarme til blodpølse skulle disse først skures i aske, derefter blev de vasket godt, senere lærte de at gøre dem rene i eddike.

Ude på Bavnbjerg blev i 1920 bygget et generalstabstårn. Der var tre mand, som stillede det op, det var af jern, mændene var indlogeret på tre forskellige gårde, mens de arbejdede på det. Tårnet blev bygget i forbindelse med genforeningen; generalstaben skulle bruge det at gå ud fra ved opmåling af Sønderjylland. Det viste sig, da de havde fået det bygget, at det ikke var højt nok. Det var meningen, at man skulle kunne se til Skamlingsbanken. De prøvede med et apparat, de havde, som kunne lave en stor gnist; den skulle så opfanges på Skamlingsbanken; men det lykkedes altså ikke, og så måtte der bygges et tårn mere imellem disse to punkter. (Vistnok i Ankær).

  

Jakob, som flere gange havde været oppe i tårnet, fortalte, at der var vid udsigt til nord og øst, man kunne tydeligt se Tam— dr up Kirke og Ovsted Kirke oppe ved Skanderborg.

Tårnet blev revet ned i et af de sidste krigsår, vistnok af tyskerne.

2

Jakob Jakobsen byggede ny kostald i 1931 og fik i den for— binde Ise indlagt elektrisk lys og kraft i stald og lade; han fik også nyt selvrensende tærskeværk.

I stuehuset fik han først elektrisk lys i 1941, da var det galt med at få petroleum; men han måtte også aflevere sin kobber— gruekedel for at få det. Det var nødvendigt at skaffe lige så man— ge kg. kobber, som der skulle bruges kg. tråd.

Jakob solgte gården i 1947 til Richard Andersen for 100.000 kroner.

Jakob fortæller, at han engang i 1888 var ude at køre med sin far. Det var på Brande Landevej, ved Harresø Kro, de kom imod postvognen fra Brande. Hestene de kørte med, blev så bange for postvognen, at de sprang over grøften med vognen efter sig; vognstjærten knækkede.

Når en hestevogn kom imod en cykel eller bil, rakte kusken sin pisk i vej ret. Det betød, at vedkommende skulle holde stille.

1 1890—92 kom der tit en slagter Vejle kørende med hest og vogn. Han købte kalve og får, og når han ikke kunne have dyrene på anden måde, fik de benene bundet sammen og blev så hængt på siden af vognen med hovedet nedad. Dyrene var selvfølgelig levende.

Henning Lind.

Maj 1992.