Åbningstider: Hver mandag fra kl. 14 til 16. Dog ikke helligdage og i skoleferier.

Historie arkiv

Månedens historie - 06.19

Interview med Jens Jacobsen, Hans Jensens vej 11, Tørring,

tidl.Grejs Østermark.

Foretaget den 19. december 1991 af Villy Refsgaard.

Hvad er dit fulde navn?

Jens Christian Jacobsen.

Hvornår er du født?

Jeg er født den 29-12-1904.

Hvor er du født?

Jeg er født ude på Grejs Østermark, ude på Nydamsgård.

Kan du huske noget om dine bedsteforældre?

Nej, det kan jeg ikke.

Du ved, hvad han hed?

Han hed Ole Jacobsen. Han er også født ude på gården.

Hvad hed din far og mor?

Min far hed Marius Jacob Jacobsen. Han er født den 29-2-1876.

Hvad hed din mor?

Hun hed Christiane Christensen. Hun er født i Hvejsel sogn. Hun er født en 12. august 1869.

Du kan jo fortælle en hel del om din far? Ja, jeg kan da huske lidt af det.

Gården, hvor stor var den?

Der var 50 tdr. land dengang.

Hvor mange søskende havde du?

Jeg havde jo en bror, der druknede, da han var 9 år. Han hed Ole Jacobsen.

Han var så nævnt op efter din bedstefar?

Han var født i 1903, og jeg var født i 1904. Min bror Christian var født den 9. juli 1907.

Er han levende endnu?

Nej, det er han ikke. Han døde for et par år siden. Det var i 1986, for det var det år, vi havde diamantbryllup.

Hvordan forløb din barndom? I kom vel til at hjælpe hjemme på gården, næsten fra små?

Ja, det gjorde vi. Der var både karl og piger, to piger endda. Og en dreng.

Din far havde gården, havde han nogle andre interesser, tillidshverv osv.?

Han var jo i sognerådet i Grejs-Sindbjerg, sammen med Niels Christian Søgaard fra Grejs.

Kan du huske, hvor mange år han var i sognerådet? Nej, det kan jeg ikke huske.

Havde han andre tillidshverv?

Nej.

Havde din mor nogle interesser, udover hjemmet?

Nej, hun var hjemmegående husmor. Hun var heller ikke så rask. Hun var kun 57 år, da hun døde.

Din far blev ret gammel?

Ja, han blev tæt ved de 90.

Kan du huske, hvornår han solgte gården?

Han solgte den jo til Richard Andersen.

Det var i 1947, var det ikke?

Jeg kan ikke huske, hvordan det var.

Det er også lige meget. Efter at han solgte gården, hvor flyttede han da hen?

Da flyttede han ned til Grejs, det er det hus, Anders har nu.

Ja, det er så den, din søn Anders har nu.

Hvor gik du i skole?

Det gjorde jeg i Ulkær.

I Ulkær forskole?

Nej, det var ikke der. Det var helt oppe ved den, som Christian Post havde. I enden af huset var der skolestue.

Hvor længe gik du der?

Der gik jeg i tre år. så kom vi ned til Grejs.

Var det en lærerinde, I havde derude i Ulkær?

Ja, hun hed frøken Johansen. Hun gik fra Grejs og derop hver anden dag.

Nå, hun boede i Grejs. Gik hun så derud?

Ja, hun gik derud hver anden dag. Vi gik kun i skole hver anden dag.

Efter de tre år kom du til Grejs? Ja, til Steffen Christensen.

Hvordan var det at gå i skole dengang?

Om sommeren gik vi kun to dage. Om vinteren havde vi fire dage. Fra kl. 8 til kl. 16.

Var det fordi, I skulle hjælpe hjemme i landbruget?

Ja. Det var jo lavet sådan, at den ældste klasse kun skulle gå to dage om sommeren. De hjalp jo til hjemme.

Kunne du lide at gå i skole?

Ja, det kunne jeg godt lide.

Der var lidt mere streng disciplin dengang, end det er nu?

Ja, vi skulle da lyde dengang, ellers fik vi en af stokken.

Fik I af stokken sommetider? Det kunne da ske.

Der gik du så i fire år. Du kom ud af skolen...?

Ja, i 1919 blev jeg konfirmeret i Grejs Kirke.

Hvilken præst var det?

Det var provst Andersen.

Hvad skete der så, da du var blevet konfirmeret?

Så var jeg hjemme.

Hvor længe var du hjemme?

Jeg kom ud at tjene i 1923 hos en fætter i Bredal Kær.

Hvor længe var du der?

Der var jeg et år. Så kom jeg hjem og var fodermester. Og i 1925 kom jeg ind som soldat. Den 2. januar rejste jeg ind som soldat. Jeg var trænsoldat oppe i Randers. Der var jeg i to måneder. Så kom jeg til Sjælland, der var jeg i seks måneder.

Hvor var det henne?

Det var i Roskilde. Jeg var oppasser for en oberstløjtnant.

Var det jer trænsoldater, der kørte med kanonerne?

Nej, det var artilleriet. Vi passede heste.

Da du kom hjem, hvad lavede du da?

Så var jeg på højskole et halvt år. Det var i Uldum.

Hvem var forstander dengang?

Det var Svenning Pedersen og Marie. Jeg var der fra november og til april.

Hvad så efter den tid?

Så var jeg hjemme. Jeg blev så gift i oktober, den 28. oktober 1926.

Du traf din kone?

Ja, jeg havde truffet hende før, jeg kom ind som soldat.

Hvor traf du hende?

Det var til en høstfest i Hornstrup forsamlingshus.

Det var Stinne, hvor er hun fra?

Hun er født i Engum. Hun hed Johanne Kristine Rasmine Rasmussen. De boede næsten oppe ved siden af Engum Mølle dengang.

Da I så blev gift

Ja, så var der et halvt år ude i Koutrup, der var vi ude i det første halve år. Det ligger ude efter Hammer.

Havde I plads derude?

Nej, vi var hjemme hos min svigerfar. Da kørte jeg mælk om vinteren, sammen med en anden. Min svigerfar havde en gård derude.

Du sagde før, at hun var ovre fra Engum?

Ja, men de flyttede til Laage, de flyttede derovre, da hun var 12 år.

Så købte I på Grejs Østermark? Hvornår var det? Det var i 1927.

Hvor stor var den ejendom? Den var 8 tdr. 6 sk

I drev så landbrug derude?

Ja, det gjorde vi da i begyndelsen. Så kom jeg med, da Grejsvejen blev lavet. Da arbejdede jeg dernede.

Du gik lidt ud på dagleje?

Og jeg kørte mælk sammen med Gustav Henriksen. Det gjorde vi i nogle år.

Det var tre dage om ugen?

Vi kørte hver anden dag. En af os kørte jo så om søndagen. Men så kom jeg med tækkemanden, Peter Jørgensen.

Det var din nabo? Du lærte at tække af ham? Hvor mange år tækkede du med ham?

I 25 år. Han var nu holdt op, men så blev jeg selv mester, og så fik jeg Marinus Christensen med mig.

Du arbejdede for Peter Jørgensen i ca. 25 år?

Nej, det gjorde jeg ikke, men da i nogle år, for så holdt han jo. Så fik jeg Marinus med. Han havde lært oppe hos Johan Ditlev.

Marinus tog det så, da jeg holdt.

Hvornår holdt du op med at tække?

Jeg kan ikke lige huske årstallet. Men jeg syntes jo, når Marinus begyndte at skulle have sådan en stor dagløn, man skulle næsten have 100 kr. i timen, det kunne jeg ikke tjene, så måtte jeg hellere holde op.

Du syntes ikke, at du ville være bekendt at forlange 100 kr. i timen?

Nej, det syntes jeg ikke, jeg kunne. For det kan man ikke tjene. Men det gør de jo i dag.

Du var stadigvæk landmand efter den tid?

Ja, det var jeg da.

Det var ikke en stor ejendom, hvor mange køer kunne I have?

Der var en overgang, da havde vi seks.

Kunne I leve af det? Det hjalp jo, at du gik ud og hjalp?

Min kone gik ud og kogte ved folk til gilder. Men ikke de første år, for vi skulle jo have børnene passet.

Hvor mange børn fik I?

Vi havde 13. Der var to hold tvillinger.

Det var jo en ordentlig flok at føde?

Ja, men de kom tidligt ud at tjene.

Du kan vel nok huske navnene på dem, men hvem er den ældste af dem?

Det er Marius, han bor oppe i Thy. Karl er død, han boede på Sjælland. Edith er også død, hun boede i Holstebro. Hendes mand er også død. Han døde først. Vi havde lige haft diamantbryllup, så døde hun 14 dage efter. Hun var med til diamantbrylluppet.

Det var jo godt, hun nåede at komme med.

Og så har jeg Robert. Han boede i Ødsted, han har været kontrolassistent. Han tjente oppe ved Eskjærgård i Hornstrup. Der fandt han sin kone, hun var fra Nim.

Så kommer Ole og Sigrid, de er to. Ole bor i Tørring, han er enkemand. Og Sigrid boede i Varde. De havde ejendom, men nu har han solgt det fra (uforståeligt). Hun går ud og koger.

så kommer Svend Aage, han bor i Jels. Han arbejder på den her fabrik med isoleringsmateriale. Og så kommer Tage. Han bor i (Noes), det er oppe på den anden side af Thisted. Han er maler, selvstændig, det har han været i flere år.

Så kommer Knud Erik. Han boede i Holstebro, men han er også død. så kommer Jacob, han bor i Gesten.

Er han også landmand?

Nej, han sidder i rullestol. Han havde en gård, den brændte. Han var så ved at lægge tag på, så faldt han ned og ramte en stor sten. Han er lammet fra midten og ned. Han solgte så gården, han drev den nogle år, men det duede ikke rigtigt.

Så har vi Annelise, hun bor i Øster Snede.

Hun er også gift?

Ja, hun er gift. Hun er 50 år. Hendes mand er chauffør ved Båstrup Korn. Og hun passer børn.

Og så er der Anders og Johanne, der er også tvillinger. Anders

bor jo i Grejs. Johanne bor i Odense. Hun er gift og har tre sønner.

Anders er jo også gift?

Ja, han er jo gift med Else.

Og driver mekanikerforretning i Grejs.

Jens, jeg vil gerne høre lidt om dit ungdomsliv. Nu har jeg jo hørt, at du har været på højskole, var du med i gymnastik­ eller ungdomsarbejde?

Nej, det var jeg ikke.

Hvad fik I så tiden til at gå med i fritiden som ung? Der var altid nogle, der samlede sig ude ved landevejen.

Så I samledes ude ved Viborg landevej.

Kunne du lide at være soldat?

Ja, det kunne jeg godt lide. Vi havde så mange sjove timer. Det var jo ikke som i dag, da er de jo hjemme om natten.

I kom vel ikke hjem ret tit?

Til højtider fik vi gratis billet og rejse hjem på. Ellers måtte man selv betale rejsebillet.

Hvad fik I?

50 øre om dagen.

Det var ikke mange penge.

Næh, det var 5 kr. hver tiende dag. Men så fik I kost?

Ja, vi fik kost og logi.

Jens, du kan jo stadig huske noget fra din barndom. Hvordan boede I ude på Grejs Østermark? Det var vel gamle bygninger?

Ja, det var noget gammelt noget.

Hvordan med varme, I havde ikke noget, der hed centralvarme dengang?

Nej, vi fyrede både i komfur og kakkelovn. Vi skovede jo meget om vinteren.

I skovede selv, I havde skov?

Ja, vi havde skov nede i Grejs. så fældede vi det, og vi skulle også have pindene hjem. Så var der en dag, hvor jeg var ved at hugge i min finger. Der er en lille smule endnu, men det er kommet sig igen.

Hvordan var toiletforholdene?

Vi havde et gammelt lokum ude i tørrehuset. Og vand havde I heller ikke?

Ikke det første år, men så fik vi da vandværk. Os og så vores nabo, Claus Clausen. De boede oppe overfor os, og så byggede de en kumme oppe midt på skellet på diget, så kunne det løbe ned til os andre.

Det var en stor ting dengang at få indlagt vand.

Dengang skulle de grave med hånden. Der var en gammel en, der boede nede i Bommelskrald, han hed Berg, han slog lidt med hovedet. Dengang bryggede vi selv gammeløl, han fik jo så et par stykker, og så blev han halv snalret. Men han ville gerne have det her gammeløl.

Hvordan gik det med gravningen?

Det gik helt godt, men det hjalp, at han fik et par øl. Det var en brønd, de gravede derovre.

Han borede. Og det har holdt indtil for nogle år siden. Så gik den tør, men det var nu fordi naboen borede, og så tog han deres årer. Så ville de vist til at bore oppe på bakken, efter hvad Richard siger, så har Bent Knudsens også noget. Men det var der så meget okker i. Nu er Bent vist fælles med dem, med Alfred Sørensen og min fars gård.

Hvordan var økonomien på sådan en gård i gamle dage? Den var vel ret god på sådan en gård?

Jeg tror nok, at det gik hel godt.

Hvad levede I af dengang, I levede vel meget af jeres egne varer? I slagtede grise?

Ja, og får. Kalve. Nyfødte kalve. Og I avlede selv kartofler osv.? Det gjorde vi da.

Da I flyttede op på ejendommen, hvor mange naboer fik I da?

Vi havde jo Peter Jørgensen, vi havde jo fælles vej. Og så havde vi en ovre på den anden side, det var Jens Laursen. Da vi kom derop var det nu Marinus Vøjdeman, det var min kones morbror. Han døde så, og så kom Christiane, og hun solgte til Jens Laursen. Og så havde vi Andreas Christiansens nede i mosen, som vi kaldte det.

Det var Chrestens far?

Nej, det var det ikke engang. Han hed Christian, og de har boet ude i Nordhede, som vi kaldte den. 

I havde flere naboer?

Så havde vi jo Rohdengård, og så havde vi Henrik Vorm. Og det første år var der jo Jens Knudsen og Trine. De boede henne på Plasbjerg.

I havde et godt sammenhold ude på Grejs Østermark?

Jo, det synes jeg da, vi havde.

Det havde man altid indtryk af. I stak sammen, hvis der skete noget.

Jo da.

Vi havde også Henrik Henriksen, han boede oppe på bakken. Det er Niels Peter Sørensen, der har den nu.

Har du været interesseret i politik?

Nej, det har jeg aldrig gået op i.

Men du har været med i husmandsforeningen?

Ja, det har jeg. Og jeg har også været i bestyrelsen for brugsforeningen.

Var du også i bestyrelsen for husmandsforeningen?

Ja, sammen med Martin Steffensen. Og min kone var i hushold­ ningsforeningen.

I husholdningsudvalget som de kaldte det dengang. Og du var i bestyrelsen for brugsforeningen?

Ja, det var jeg i fire år.

Husmandsforeningen, det var Grejs-Sindbjerg Husmandsforening.

Jens, det var jo mange børn, I havde. Havde I altid nok til føden, når der var så mange børn?

Vi har ikke sultet. Men i 30'erne var det lidt småt.

Ja, det er der jo mange, der kan huske. Der var ikke mange penge at slå til side med. Der var ikke så mange penge til julegaver og den slags ting?

Det brugte vi nu heller ikke. Der kom nogle af naboerne og gav dem lidt. Vi købte ikke julegaver, det var der ikke penge til.

Nej, med tretten børn!

Nu var de jo ikke hjemme allesammen på een gang. Hvordan med tøj, kunne din kone selv sy tøjet?

Ja, det gjorde hun da. Men vi købte også, det var ikke så dyrt at købe dengang. Det skete jo også, at der kom nogle og gav os noget, så kunne hun jo lave det om til børnene.

Din kone var dygtig, ikke?

Ja, det var hun sandelig.

Dengang du blev konfirmeret, hvordan foregik det? Det var ude på gården?

Ja, det var ude på gården dengang. Fik I konfirmationsgaver dengang? Naboerne gav en daler.

De gav en to-krone hver? Det var jo store penge dengang. Hvad brugte du pengene til?

Det ved jeg ikke. Jeg kan huske, at min far gav mig en cykel. Og han gav mig et lommeur, det har jeg endnu.

Det var store ting at få et ur og en cykel.

Så gik der 25 år ude på Østermarken. I har så holdt sølvbryllup, kan du fortælle lidt om det?

Naboerne kom jo og pyntede på ejendommen. Og de pyntede nede i Grejs Forsamlingshus.

De pyntede det om aftenen?

De kom og sang om morgenen. Og så fik de morgenkaffe. Og så var vi nede ved Grejs Forsamlingshus og spise frokost. Det var en søndag. Så var der nogle, der gik til kirke, de kom så og spiste middag hen på eftermiddagen. så det var en stor dag. En lang dag.

Var der dans til sidst?

Ja.

Det blev sent?

Ja, vi skulle selv lave både is og sådan noget. Det havde vi kokkekone til. Vi kunne jo ikke købe det færdiglavet som i dag.

Så gik der 25 år mere på Grejs Østermark. Og så holdt I guldbryllup, foregik det også næsten på samme måde?

Ja, men da gav vi ikke frokost nede i Grejs Forsamlingshus. De kom og sang om morgenen. Og så var vi ude på Vester Mølle, der holdt vi guldbrylluppet.

Nåede I at holde diamantbryllup?

Ja, det gjorde vi i 1986.

Hvornår flyttede I fra Grejs Østermark.

Det gjorde vi i 1979. Den 1. december. Da overtog jeg huset her. Men vi flyttede ikke inden den 8., for vi skulle have tapetseret hernede. Og dem vi købte af ville også gerne vente, for de skulle jo flytte.

Det var huset her på Hans Jensens vej i Tørring.

Jeg blev 75 det år.

Hvornår holdt I så diamantbryllup?

Det gjorde vi ude i Sandved Sognegård. Det var i 1986. Så gik Stinne hen og døde, hvornår var det?

Hun døde den 19. september 1989.

Det var godt, I nåede at holde diamantbryllup. Og det foregik så på Sandvad Sognegård. Der kom vel også naboer?

Ja, der var da nogle, men vi havde ikke så mange med. Det var kun de nærmeste.

I var jo også blevet ældre, og så svinder omgangskredsen jo. Ja, men bare børnene og børnebørnene kom.

Ja, du må jo have en stor familie. Ja, der er mange børnebørn.

Du har vel ikke for godt tal på dem? Nej, det kniber sommetider.

Du har vel også oldebørn?

Ja, der er flere oldebørn, end der er børnebørn.

Jens, det var jo et lille hjem, I havde oppe på Grejs Østermark. Hvordan kunne I da have alle de børn?

Det gik nu helt godt. De lå jo tre i en seng. Det var nogle store senge.

Det var ikke som i dag, hvor de helst skal have hver deres værelse. men de var vel ikke hjemme alle tretten på een gang?

Nej, det var de slet ikke.

Hvor stor var jeres stuehus?

Der var en stue, og så var der et sovekammer og et køkken. Og et spisekammer. Og så var der et lille pulterkammer, og der var kælder, men den brugte vi nu ikke. Ovenpå var der ikke noget.

Sov børnene inde hos jer?

Ja, vi havde da et par senge derinde. Og så sov der nogle i kammeret. Der havde vi også et par senge. Det gik nu helt godt.

Det var jo meget almindeligt dengang. Havde I centralvarme oppe hos jer?

Nej, vi havde kakkelovn og komfur. Og gruekedel.

I slagtede vel også en gris engang imellem?

Ja, det gjorde vi da. Vi havde som regel et par stykker. Du har så været mange steder som tækkemand?

Ja, vi kørte jo på trædecykel. Vi kom da helt til Jelling. Og Hopballe og Hørup.

I har da nok haft nogle sjove oplevelser?

Det har vi da. Det var sommetider, når vi kørte så langt, så var det koldt om vinteren.

Nej, det var ikke rart om vinteren. Kunne I tække om vinteren?

Den første gang, jeg var med Peter, var vi i Hopballe. Da gav det sig til at sne. Det var en slem tur, jeg frøs nu ikke. Men det var en lang tur at køre i snesjap.

I sad ude på taget begge to?

Ja,og så en mand inde og en til at smide op til os.

Kunne en mand passe det inde på loftet?

Ja, når han var fingernem.

Var det en, I havde med?

Nej, det var som regel karlen. Det var ikke altid, de var lige dygtige til det.

De var jo ikke vant til sådan noget arbejde.

I havde måske nogle sjove oplevelser? I fik vel næsten altid kost?

Ja, vi fik kosten. Det var galt under krigen, da måtte vi sommetider aflevere mærker til dem. Da havde vi jo rationerings­ mærker. Det var nu kun middagsmaden.

Det var jo slemt under krigen.

Men daglønnen var ikke stor dengang. 5 kr. om dagen fik jeg, da jeg begyndte.

Kan du huske hvilket år, du begyndte?

Nej, det var før Den anden Verdenskrig.

Hvordan oplevede du Anden Verdenskrig? Den var også slem.

Ja, det var den nok, men jeg synes næsten, det var værre i 30'erne, for da kunne vi ikke få nogen ting. Det kostede næsten ingenting, det vi skulle af med. Jeg kan huske, at min nabo solgte grise til 25 kr., det var ikke meget.

Ja, det var i 30'erne, i krisetiderne. Det kan jeg godt huske.

Man kan næsten ikke forstå, I kunne eksistere.

Det gjorde vi jo da.

Føden var heller ikke så dyr.

Nej, det var nemlig det, den ikke var. Vi avlede selv grise osv., og så gik det jo.

Jens, sådan noget som radio, hvornår fik I det?

Det kan jeg ikke huske, men det har jeg ikke haft så mange år. Det var noget efter Den anden Verdenskrig.

Havde I fjernsyn på Grejs Østermark?

Nej, det vil sige, da Anders kom i lære, boede han hjemme. Han købte et fjernsyn oppe ved Emil.

Emil Jensen i Mølholm.

Det havde vi så, indtil han flyttede. så måtte vi selv til at have et.

Så kunne I alligevel ikke undvære et fjernsyn?

Nej, man fulgte jo med.

Anders begyndte jo ude på Slidbanefabrikken, der begyndte han. Der fik han en stor dagløn. Så var det, at rutebilchaufføren Thorkild Petersen, han kørte for Tørring Rutebil, han kom ud og sagde: "Nu har jeg et til dig".

En plads som mekaniker?

Oppe hos Laursen ved Tørring, en læreplads. Han trak jo noget på det, men han tog det alligevel. Det gav kun 35 kr. om ugen. Men Laursen betalte jo sygekasse og sådan noget. Og så boede han gratis hjemme, så gik det jo.

Har du været interesseret i religion, gik I meget i kirke?

Vi gik da i kirke, men ikke så meget.

I fik også et spil whist engang imellem?

Der var jo nogle, der spillede whist derovre. Der var jo Johannes og Basse, og så Worm, der boede ovre i Laursens ejendom. Vi var så fire mand.

Du spillede måske ikke, da du var ung?

Nej, men det kunne da ske, at vi karle en aften tog et spil. Jeg kan ikke huske, hvad det var, vi spillede.

Så var du noget gammel, inden du lærte at spille whist? Nej, jeg er ikke gået så meget op i det med at spille kort. Der var heller ikke så meget tid til det dengang?

Nej, det var der da heller ikke.

Når du både skulle passe ejendom og ud og tække huse.

Nej, det var ikke meget, der hed søndag dengang.

Hvordan får du tiden til at gå, nu hvor du er blevet pensionist?

Jeg har jo en stor have, ja stor og stor, men der er da et stykke have, som jeg skal have passet. Og så skal jeg op til Lægehuset med avisen hver dag.

Ja, din svigerdatter er oppe i Lægehuset. Så får hun avisen med hjem?

Ja, og så får jeg ugeblade af hende. Dem læser jeg også. Tiden slår knap nok til.

Du har også nogle gode bekendte, der kommer stadigvæk?

Ja, Torps var hernede i går. Johannes Torp?

Han var nede og blive klippet, og så skal han herom og have kaffe.

Kan  du   huske, hvor meget I gav  for  ejendommen på Grejs Østermark?

Vi gav 20.000 kr. for den. Det var mange penge dengang. Hvor meget fulgte der så med, var der maskiner med?

Der var en hestegang. Rensemaskinen skulle vi selv træk. Og der var fire køer og en griseso.

Der var ingen heste?

Nej, dem tog han med sig. Han købte en ejendom i Vester Ørum. Hvad måtte I give i udbetaling?

Det var vist 7.000 kr.

Det var temmelig meget i forhold til prisen på ejendommen.

Fik du købte nogle heste bagefter?

Nej, ikke det første år. Jeg lånte heste nede hos min far. Men så købte jeg en hest, hende havde vi i mange år. Hun var så rolig, børnene kunne godt kravle under maven på hende. Da hun ikke kunne mere, købte jeg en belgier oppe hos Johannes Andersen i Lindved. Det var en stor plag. Den havde vi så indtil et år før, vi fik traktor. Det var en lille grå Ferguson.

Da du var ung, hvad fik du da i løn? 600 kr. om året.

Det var det første år?

Ja, jeg var kun ude et år, jeg var jo hjemme. Det var ovre hos din fætter?

Ja, i Bredal Kær.

Og kom du hjem igen. Der fik du vel også lidt i løn? Ja, men det var ikke noget bestemt. Det var ikke meget.

Så hjalp han vel lidt, da du skulle købe ejendommen?

Ja, da fik jeg da noget til udbetalingen.

Ja, Torps var hernede i går. Johannes Torp?

Han var nede og blive klippet, og så skal han herom og have kaffe.

Kan  du   huske, hvor meget I gav  for  ejendommen på Grejs Østermark?

Vi gav 20.000 kr. for den. Det var mange penge dengang. Hvor meget fulgte der så med, var der maskiner med?

Der var en hestegang. Rensemaskinen skulle vi selv træk. Og der var fire køer og en griseso.

Der var ingen heste?

Nej, dem tog han med sig. Han købte en ejendom i Vester Ørum. Hvad måtte I give i udbetaling?

Det var vist 7.000 kr.

Det var temmelig meget i forhold til prisen på ejendommen.

Fik du købte nogle heste bagefter?

Nej, ikke det første år. Jeg lånte heste nede hos min far. Men så købte jeg en hest, hende havde vi i mange år. Hun var så rolig, børnene kunne godt kravle under maven på hende. Da hun ikke kunne mere, købte jeg en belgier oppe hos Johannes Andersen i Lindved. Det var en stor plag. Den havde vi så indtil et år før, vi fik traktor. Det var en lille grå Ferguson.

Da du var ung, hvad fik du da i løn? 600 kr. om året.

Det var det første år?

Ja, jeg var kun ude et år, jeg var jo hjemme. Det var ovre hos din fætter?

Ja, i Bredal Kær.

Og kom du hjem igen. Der fik du vel også lidt i løn? Ja, men det var ikke noget bestemt. Det var ikke meget.

Så hjalp han vel lidt, da du skulle købe ejendommen?

Ja, da fik jeg da noget til udbetalingen.

600 kr. var heller ikke mange penge. Hvad kostede et sæt tøj dengang?

Det kan jeg ikke rigtig huske, men det var ikke meget. Vi fik det nu syet ovre ved Ludvig Skrædder i Grejs. Han syede mit brudetøj. Ham og Martin.

Martin var jo hans søn. Var han skrædder dengang?

Ja, det var han. Da boede de ejendommen ude Grejs Nørre­ mark.

Jens, her i Tørring nyder du jo din pensionisttilværelse, her i dit hus. Hvor stort er dit hus her i Tørring?

Jeg ved ikke, hvor mange kvadratmeter der er. Du har en stor stue.

Og så har jeg et køkken og sovekammer ovenpå. Der er også et kammer. Her forneden er der et kammer og et toilet. Det var bygget til, før jeg kom. Jeg har ikke kostet noget på det.

Det er jo helt andre forhold, end da I begyndte på Grejs Østermark. Har I fjernvarme her?

Ja, det har vi.

Og I har selvfølgelig indlagt vand, og I har telefon. Det er lidt andre forhold. Er du glad for, at du kom til Tørring, er du glad for at bo her?

Ja, jeg er godt tilfreds med at være hernede. Min kone sagde altid: "Når vi flytter, flytter vi ned til Tørring". For her kan man komme med til den side, man vil, med rutebil.

Det er vel en omvæltning at komme fra Grejs Østermark og komme til Tørring.

Var vi blevet boende skulle vi jo have varerne bragt ud. Vi kunne jo ikke selv køre ind.

Ja, det er jo praktisk her.

Her kan jeg jo selv op og hente det. Man kan endda dem til at køre det ned.

Du handler i brugsforeningen? Ja, det har vi gjort hele tiden.

Det er fem år siden, Stinne døde? Nej, tre år siden, i 1989.

Det er nok lidt strengt at blive ene.

Ja, men nu har jeg  vænnet mig til det. Men det er  tit, man mangler hende, min kone.

Laver du selv mad?

Ja, jeg laver selv mad. Jeg har hushjælp, der kommer tre gange om  ugen. De  kører  sommetider til brugsen  for  mig, ellers  kan jeg selv gøre det. Ellers gør de jo rent. Det mest det med at komme og snakke. Det siger hun, hende der sørger for det: "Skidt med om I gør rent, det er mere med at snakket med dem".

Det er den tilsynsførende?

Ja, nu går hun af.

Var det Elly Kjær?

Nej, hun hed  Marie  Brock. Elly Kjær bor jo ovre i Hornstrup. Du har tre gange om ugen?

Det er  en  time  mandag, onsdag og  fredag. Det  er  sommetider halvanden time. De dage, de skal have møde, skal vi kortes af.

Men det er godt, at de kommer en tre dage.

Ja, og de er flinke alle dem, der kommer. Jeg har en fast nu, men hun skal jo også have ferie. Og hun kan jo også blive syg. Hun bor nede i Alsted Skov. Der har hun købt hus. Hun var ellers  gift med en vognmand i Tørring. Så døde han. Hun har siddet til leje, men nu har hun købt et hus nede ved Alsted Mølle.

Du laver selv din mad. Og tager selv din morgenmad.

Ja, og middagsmad og aftensmad. Og jeg  bager  selv til  jul. Hvis vi skal have kaffen nu, kan du jo smage en småkage.

Er det Stinne, der har lært dig det? Vi hjalp jo hinanden de sidste år.

Hun var syg?

Hun  kunne  stå   og  skære  kagerne  ud, men  jeg  måtte  passe  ovnen  osv. Det gjorde  jeg også  mine unge  dage. Min mor var jo også skidt. måtte vi ind og hjælpe hende med franskbrød og sådan noget.

Hvor gammel var du, da hun døde? Det var i 1926.

Det var før, du blev gift?

Ja, for jeg var på  højskole i 1925, og da  blev  der  ringet, at hun var rigtig skidt.

Fik I en  husbestyrerinde?

 Ja, vi  havde en pige, men  hun  kunne  ikke  rigtig  klare  det. Så  fik han en husbestyrerinde. Det var Dorthea Jensen.

 Hende havde han, indtil han døde. Hun flyttede så med til Grejs?

Ja, det gjorde hun. Hun døde i 1979, oppe Hjemmet. Jeg skulle i skifteretten for hende.

Hun overtog huset efter din far?

Nej, det overtog Christian og jeg. Hun boede gratis.

Nå, det var dig og din bror, der overtog huset. Da Dorthea kom plejehjem?

Så var det, at vi solgte den til Anders.

Ja, det var din søn, Anders, der købte den. Nu vi snakker om huse, jeg fik at vide, hvad du gav for ejendommen. Hvad fik du for den, da du solgte den?

Da byttede jeg  med  huset her. Og så solgte jeg jorden fra. Hvad fik du for jorden pr. tdr. land?

16.000 kr. pr. tdr. land. Det var kun  husene, vi  byttede, det gik omtrent lige op. Jeg kan knap nok huske, hvordan det var.

Så har du jo fået noget mere, end du gav for det.

Jeg kunne have solgt jorden om sommeren. Da kunne jeg have fået 20.000 kr. pr. tdr. land.

Det faldt pludseligt. Det må have blevet lidt dårligere tider.

Hvem var der købte det?

 Det gjorde Karl, nede på Rohdengård, og han har den endnu.

Det hus, du har her i Tørring, hvad er det vurderet til?

Jeg kan ikke huske det præcist, men godt 300.000 kr.

Villy Refsgaard takker af.