Åbningstider: Hver mandag fra kl. 14 til 16. Dog ikke helligdage og i skoleferier.

Historie arkiv

Genforeningen af Sønderjylland i 1920

Vigtige begivenheder og datoer i forløbet op til og under

Genforeningen 1920

Under Treårs-krigen 1848-1850 blev der den 18. september 1848 på Lerbæk Mark mellem Vejle og Jelling afholdt en troppeparade, hvor kong Frederik 7. - som modsvar til de holstenske og sydslesvigske oprørers krav om egen stat i Det Tyske Forbund - proklamerede: "Det skal ej ske".

Det var den oldenborgske kongeslægts holdning til det Slesvigske spørgsmål. Og det blev også den efterfølgende glücksburgske kongeslægts holdning omkring en mulig delingen af Slesvig. Og helt frem til det sidste fastholdt kong Christian 10., at Slesvig ikke kunne deles.

Holdningen kom igen frem i forbindelse med den politiske uenighed om grænsedragningen efter gennemførelsen af afstemningerne i zone 1 og -2, hhv. den 10. februar og 14. marts 1920. Uenigheden udløste den såkaldte Påskekrise, hvor Danmark i en kort periode kom til at stå uden en regering.

18. november 1863 vedtog den danske rigsdag - i strid med internationale aftaler - Novemberforfatningen om et fælles rigsråd for Danmark og Slesvig. Det udløste krigen i 1864, der som bekendt resulterede i, at Danmark måtte afstå hele Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig.

I løbet af 1865 indsamlede og afleverede sønderjyderne 4.000 såkaldte "adresser" til den franske kejser Napoleon 3., der i forbindelse med fredsaftalen efter krigen mellem Preussen og Østrig i 1866 fik indført en § 5 om, "at befolkningen i de nordlige distrikter af Slesvig skal afstås til Danmark, når den ved en fri afstemning tilkendegiver ønsket om at blive forenet med Danmark".

Desværre blev der ikke anført en tidsfrist på kravet om en "fri afstemning". I 1870 vandt Preussen krigen over Frankrig. Og i 1871 blev Det Tyske Kejserrige dannet. I 1878 foretog kejserriget en ensidig ophævelse af § 5. Det forhindrede dog ikke sønderjyderne i at prøve på "at holde modet oppe" ved fortsat at fremføre deres rettigheder angående en afstemning omkring landsdelens tilhørsforhold.

Med til at holde modet oppe var i høj grad, at den synske "Jomfru Fanny" fra Aabenraa i 1881 spåede: "En dansk konge vil på et tidspunkt ride over grænsen på en hvid hest og tage Sønderjylland i besiddelse". Spådommen nåede også over til kongehuset. Kong Christian 10. er citeret for i 1912 at have gengivet spådommen til sin adjudant med en bemærkning om, at denne konge kunne blive ham - og det blev det!


Og så skrev Johan Ottosen - svigersøn til den berømte redaktør og rigsdagsmand Gustav Johannsen fra Flensborg - i 1890 digtet: "Det haver så nyligen regnet". Digtet blev med en gammel folkemelodi en slags nationalsang for sønderjyderne, der sang den ved alle deres såkaldte "sønderjyske kaffeborde", da den almindelige møderet omkring nationale og politiske emner var sat ud af kraft af de tyske myndigheder.

Foreningen af 5. oktober 1898 blev stiftet for at bremse tyskernes opkøb af "Dansk Jord". Foreningen blev i 1909 til Nordslesvigs Kreditforening. I 1913 dannedes foreningen Landeværnet for at sikre "Dansk jord på danske hænder". Denne forening blev genstiftet i 1927, da tyskerne med Kreditanstalt Vogelgesang igen forsøgte at opkøbe danske gårde. Nu med henblik på en revision af grænsen fra 1920.

Den 1. august 1914 brød 1. verdenskrig ud! Kirkeklokkerne ringede i en time overalt i det tyske kejserrige for bl.a. at signalere, at alle, der stod i Reserven, omgående skulle melde sig hos deres regimenter.

I loyalitet over for H. P. Hanssens budskab: "Gør din pligt, og kræv din ret", var der ingen af de ved krigsudbuddet indkaldte dansksindede sønderjyder, som deserterede over Kongeå-grænsen til Danmark. Den 1. verdenskrig fra 1914 til 1918 blev uhyggeligt blodigt og kom til at koste over 6.000 sønderjyder livet.

Efter pres fra hærledelsen måtte den tyske regering natten mellem den 3. og 4. oktober 1918 anmode de allierede om forhandlinger om en våbenhvile ud fra den amerikanske præsident Wilsons 14 punkters program for en fredsaftale mellem de krigsførende lande.

H. P. Hanssen reagerede straks den 5. oktober 1918 ved at sende et kodet brevkort til den danske regering om, at der skulle "handles hurtigt", for at få spørgsmålet om Slesvigs tilhørsforhold med i en kommende fredskonference. Den danske regering under Th. Zahles ledelse valgte dog at se tiden an.

Det fik H. P. Hanssen til selv at rejse spørgsmålet i den tyske rigsdag i Berlin den 23. oktober 1918. Efter mødet fik H. P. Hanssen et underhåndstilsagn om, at den tyske regering var indstillet på, at spørgsmålet om Nordslesvigs tilhørsforhold skulle med i kommende fredsforhandlinger. Det blev bekræftet af den tyske udenrigsminister dr. Solf i et brev af 14. november 1918 - stilet direkte til H. P. Hanssen.


Med dette brev i hånden indkaldte H. P. Hanssen Nordslesvigs Vælgerforening til et møde over to dage på Folkehjem i Aabenraa. Den 17. november 1918 kunne H. P. Hanssen fortælle en forsamling på 3.000 mennesker foran Folkehjem, at man var blevet enige om at indstille til en "folkeafstemning om Slesvigs tilhørsforhold i to zoner" - delt efter den såkaldte "sindelagsgrænse", som historikeren og topografen H. V. Clausen havde fundet frem til under sine mange vandreture overalt i Nord- og Sydslesvig.

Aabenraa-resolutionen af 17. november 1918 blev sammen med dr. Solf's brev sendt til den danske udenrigsminister Erik Scavenius, der - med den danske regerings anbefaling - sendte begge skrivelser videre til de allierede for behandling på den kommende fredskonference i Paris.


På grundlag af Aabenraa-resolutionen offentliggjorde Henrik Pontoppidan den 25. december 1918 i Berlingske Tidende sit berømte digt: "Det lyder som et Eventyr". Eventyret gik dog først gik opfyldelse den 10. juli 1920, da kong Christian 10. red over den gamle grænse ved Taps på den hvide hest.

Forinden skulle fredskonferencen i Paris afsluttes. Det skete den 28. juni 1919 med en traktat, der efterfølgende skulle ratificeres af de pågældende lande. Ratificeringen trak ud - helt frem til den 10. januar 1920. Først herefter kunne de på fredskonferencen aftalte afstemninger iværksættes. I slutningen af januar 1920 ankom franske og britiske tropper for at sikre ro og orden i de to afstemningszoner.


Den 10. februar 1920 blev det nuværende Sønderjylland født! Med 75 % af stemmerne i zone 1 blev det tyske Nordslesvig til det danske Sønderjylland. Til gengæld viste afstemningen i zone 2 den 14. marts 1920 et tysk flertal på 80 %. Flensborg var også med i zone 2. Og her stemte 75 % tysk!

Sindelagsgrænsen blev således ved afstemningerne i 1920 den nye grænse mellem Danmark og Tyskland.

Den 5. maj 1920 ankom under stor jubel danske tropper til de sønderjyske byer Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. 20. maj indførtes kronemønten i Sønderjylland. Den 15. juni 1920 blev Nordslesvig officielt overdraget til Danmark, hvorved bl.a. den tyske toldkontrol ved Kongeå-grænsen ophørte.


Den 9. juli 1920 underskrev kong Christian 10. loven om optagelse af Sønderjylland i det danske kongerige. Herefter sejler han med "Dannebrog" mod Kolding, hvor han var fremme om morgenen den 10. juli 1920.

Også den 9. juli 1920 bliver en hvide vallak med navnet Malgre' Tout afsendt med jernbanevogn fra Hadsund mod Kolding og videre med Sydbanen til Taps sammen med kusken og hestepasseren Henrik Nielsen på "Visborggård". Hesten var i 1914 købt i Paris af gårdens frue grevinde Alice Danneskiold-Samsøe.

Malgre' Tout betyder på dansk: Trods alt - et navn, der kom til at passe på dagen. Og hesten var altså kridhvid, som den skulle være ifølge Jomfru Fanny. Men på togrejsen var Malgre' Tout simpelthen blevet noget uren, hvorfor Henrik Nielsen, som en hel normal procedure, valgte at strigle den med det kalkholdige Pibeler. Heraf opstod skrønen om, at hesten, som kong Christian 10. red over grænsen på, var kalket hvid.


Alt var således klar, da kong Christian 10. ankom med bil til Taps, hvor han besteg Magre' Tout og foretog vel nok danmarkshistoriens mest berømte ridt ind i det genvundne Sønderjylland den 10. juli 1920.

Efter at kong Christian 10. havde passeret æresporten - placeret nøjagtig på den nu forhenværende grænse - skete det måske mest forunderlige, da præstefrue Elisabeth Braren løftede sin 9-årige datter Johanne op, så hun kunne give kongen en rød og hvid rose. Spontant spurgte kongen præstefruen, om han måtte få hendes datter med op på hesten, hvortil Elisabeth Braren noget befippet svarede: "Ja tak".

Både Jomfru Fannys spådom og Henrik Pontoppidans eventyr var hermed gået i opfyldelse!

Dagen efter den 11. juli 1920 var der forsamlet 50.000 til en jubelfest på Dybbøl Banke. Her talte grev O. D. Schack på sønderjydernes vegne. Han henvendte sig direkte til kongen og sagde: "Vi skal være dig gode og trofaste sønner og døtre. Det lover vi i dag. Det giver vi dig håndslag på kong Christian".

Statsminister Niels T. Neergaard (V) kom i sin tale ind på det smertelige, at tusinder af dansksindede i Sydslesvig ikke var kommet med til Danmark. Han henvendte sig direkte til dem og sagde: "På regeringens vegne og på hele det danske folks vegne siger jeg: I skal ikke blive glemt".

Det løfte gentog kong Christian 10., da han den 12. juli 1920 mødtes med de dansksindede sydslesvigere nord for Kruså. En mindesten med ordene: "I skal ikke blive glemt" er rejst på det sted, hvor den danske konge og de dansksindede sydslesvigerne havde deres gribende møde.

Efter 56 år under tysk herredømme var Sønderjylland med 164.000 indbyggere kommet tilbage til Danmark. Og de dansksindede i Sydslesvig er ikke blevet glemt, hvilket Grænseforeningen af 1920 i alle årene siden 1920 har været stærkt medvirkende til.

Sammenskrevet i oktober 2019 forud for markeringen af 100-året for Genforeningen i 1920 af: Mogens Ladegaard Vesterbakkken 14, Grejs Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 7100 Vejle Mobil: 23 74 97 47.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skriftet var grundlag for Mogens Ladegaards indlæg på generalforsamlingen i Lokalhistorisk forening den 3. februar 2020 og gengives her i sin helhed for interesserede i Genforeningen og dens ret komplicerede historie.

Skriftet gengives med tilladelse fra Mogens Ladegaard.

Den 6. februar 2020/Axel Nørr - Grejs Lokalarkiv.