Niels Madsen var sognefoged i Grejs sogn fra 1860érne og frem til sin død i 1887.

Niels Madsen havde en aktiv gerning som sognefoged.

Han er anført som kommissær (optæller af beboerne) i folketællingen 1880 i Grejs Sogn. Han var udpeget som fattigforstander, som tilsynsførende med sognets fattige beboere, der også omfattede ”de to nordre stuer” i Grejs fattighus. Ligeledes havde han tilsyn med Grejs skole som skoleforstander.

Han var kirkeværge og deltog i byggeudvalget for opførelsen af Grejs Kirke og ved udstedelse af en kommune garanti for et lån til byggeriet. Han var med i bygningen af vejbro ved Fruens Møllested og tilsvarende bro ved sognegrænsen mellem Grejs og Hornstrup.

Niels Madsen deltog i en debat i sognerådet om en opdeling af sognene Grejs og Sindbjerg i hver sin kommune. En deling blev dog ikke vedtaget.

Han var utilfreds med postvæsenet, som ikke bragte hans tjenstlige breve ud tids nok … ” de er henliggende et par dage og således tit kommer for silde”…. og ville have sognerådet til at foranstalte en særlig postudbringning. Han fik først afslag, men senere bevilget 10 kr. til at leje et bud til at bringe sin post.

Der var en hed debat om bygning af en ny skole i Vester Ørum, hvor Niels Madsen sammen med andre borgere mente man kunne spare køb af jord og byggeri. Byggeriet af skolen blev dog gennemført nogle år senere.

Han havde også en sag for Vejle amt, at han syntes sognerådet tog for meget betaling af skolepenge for sine 3 skolesøgende børn. Det var et spørgsmål om at betale 3 eller 4 kr., men det blev afgjort af amtet til 4 kr.

Ved enkedronning Caroline Amalies død i 1881 måtte Niels Madsen selv betale en mand for at gennemføre den offentligt bestemte ringning med kirkeklokkerne ved hendes bisættelse, da sognerådet afslog at betale, fordi man mente, at det skulle være et frivilligt hverv og gå på omgang mellem byens mænd.

Mogens Johne, som er oldebarn til Niels Madsen, har arvet en sølvske fra Niels Madsen. Den er indgraveret med teksten ”til erindring om 1864 Sognefogeden i Grejs”. Det fremgår af Vejle Amts årsberetning fra 1905, at Niels Madsen en overgang var anholdt af den preussisk/østrigske besættelsesmagt i 1864 og anklaget for spionage (artikel i Vejle Amts årbog 1905, skrevet af oberst Axel Liljefalk), men blev dog løsladt igen. Han havde måske en mindre rolle i kamphandlinger ved Assendrup, hvor en mindre dansk hærstyrke overmandede en gruppe preussiske husarer.

Niels Madsen var født i Engum og gift med Anne Mette Jepsen, også født i Engum Sogn. Familien optræder første gang i Folketællingen for Grejs Sogn i 1860, hvor de begge er 30 år og har 2 børn. I folketællingerne 1870 og 1880 er familien også registreret. I 1870 er Niels Madsen benævnt som ”gårdmand og sognefoged” - og i 1880 har parret fået 7 børn samt adopteret en brorsøn.

Familien boede på ”gård nr. 1”, som den kaldes i folketællingen i 1880. Gård nr. 1 er i folketællingen fra 1901 beskrevet som ”Mosegaard” med matrikel nr. 12a, Grejs. I de daværende sogneprotokoller, nævnes matr.nr. 12 a, Grejs By med Niels Madsen som ejer i forbindelse med en udstykning af jorden. Vi ved derfor med sikkerhed, at det var den gård han ejede.

Gården hedder ikke mere ”Mosegård”, men er ændret til ”Overbygård”. Det fremgår af bogen om Landsbyen Grejs (udgivet i 2000 af Grejs Lokalhistorisk Forening). Efter 1946 fik gården sit nuværende navn af de daværende ejere. Måske fordi området kaldtes ”Overby” i gamle dage. Gården er beliggende på Keglekærvej 61 i Grejs og har i en lang årrække været drevet som ridecenter.

I sogneprotokollen blev udnævnt en ny sognefoged i juni 1887, efter Niels Madsen var afgået ved døden i januar 1887 i en alder af 55½ år. Ved folketællingen i 1890 er Anne Mette Madsen enke og ”gårdejerske” og sønnen Jeppe er bestyrer. Ud over Jeppe er der to andre hjemmeboende børn og et plejebarn. Anne Mette Madsen afgik ved døden i 1892 ifølge kirkebogen for Grejs.

Ingen af efterkommerne efter Niels Madsen er blevet boende i Grejs.

Niels Madsens virke kan ses i de gamle sogneprotokoller, der indeholder referater fra møder og beslutninger i sognerådet for Grejs-Sindbjerg. De er blevet renskrevet af Henning Lind og opbevares i Sindbjerg Lokalarkiv. Vi har også en kopi i Grejs Lokalarkiv.

Historien om Niels Madsen er gravet frem efter, at Mogens Johne i Charlottenlund henvendte sig til arkivet, om vi havde oplysninger om Niels Madsen arbejde som sognefoged, og hvilken gård han ejede.

Tak til tidligere arkivleder ved Sindbjerg Lokalarkiv, Henry Breinbjerg, som har været behjælpelig med at finde oplysninger frem.

Luftfoto af Overbygård fra 1951

Axel Nørr/Grejs Lokalarkiv, november 2020.