Vi er blevet spurgt, hvad højen og bakken "Batteribanke" nordøst for Grejs - nærmere ved Ulkær har af betydning. 

Det er ikke umiddelbart ligetil at finde ud af hvordan stednavnet ”Batteribanke” er opstået.

Navnet Batteribanke optræder på de topografiske kort ”højkantkort” fra 1840 -1899 og på ”lavkantkort” 1901-1945, også kaldet målebordsblade. Navnet er også på de seneste topografiske kort. Navnet antyder, at den højt beliggende bakke kan have haft en militær og strategisk betydning -  i og med, at det er en af de højeste lokaliteter nord for Grejs. Man kan overse hele terrænet rundt omkring og ikke mindst over mod Viborg Hovedvej.

Vejleegnen har jo været inddraget i 3-års krigen 1848-51 og kampene i 1864, med besættelse af østrigske (og preussiske) hærstyrker.

Der var træfninger ved Vejle By i 1848 og omfattende besættelse af Vejle By og bakkerne omkring byen i 1864.

Der er lokale overleveringer, der siger, at nord for Grejs  over mod Viborg Landevej har der været en træfning ved Batteribanke

.

Selve området ved Ulkær kaldes ”Bommenskrald” i folkemunde.  Der skulle have været skudt fra Grejsgård over mod Batteribanken, men det fremgår ikke med nærmere detaljer og hvornår. Vi har søgt at verificere, om der skulle være skrevet noget om kampe ved Batteribanke, men dog ikke endnu fundet noget i de daværende lokale krigsberetninger, f.eks. i oberst Axel Liljefalks beskrivelser i Vejle Amts Årbøger.

Grejs har dog alligevel været indblandet i krigen, ihvertfald med besættelse af tropper. Efter Vejle var blevet besat af de preussiske/østrigske hærstyrker (i 1864) blev der af den preussiske general grev Münster deployeret et garderhusarregiment ud i en linje nord for Vejle, løbende gennem Tirstrup, Assendrup, Engum, Bredal, Hornstrup, Grejs og Grejs Mølle for at vogte alle indfaldsveje nordfra. En bevogtning  mod de danske styrker, der var forlagt (eller flygtet) nordpå omkring Horsens mv. Herved blev også Vejle-Tørring vejen (Viborg landevej) bevogtet.

De danske tropper forsøgte forskellige udfald, ledet af general Hegermann-Lindencrone, men ikke med held og blev jaget nord på.   

------  

Noget andet er, at der var lokale konsekvenser i Grejs af krigen, da Grejs også var besøgt (eller besat) af tropper. De lokale gårdmænd blev pålagt at levere foder til troppernes heste samt udlevere arbejdsvogne til hærstyrkerne. Desuden måtte de give husly til soldaterne.

Den lokale sognefoged i Grejs, Niels Madsen var anholdt en kort tid for spionage (se den anden historie om hame her på hjemmesiden). Der er også en historie om den lokale kromand i Grejs, der senere søgte sognerådet om erstatning, fordi officerer havde drukket alt hans vin mv. og forladt kroen uden at betale. Det blev dog afslået af sognerådet.   

Engang i 1870érne fik lokale landmænd fra Staten og gennem sognerådet udbetalt en pengesum i rigsdaler til fordeling af erstatning for de mistede vogne og foder.