Kom til levende lokalhistorie
Grejs Lokalhistorisk Forening inviterer til en hyggelig eftermiddag for børn og voksne i alle aldre hos Inger Marie Larsen på Vestermarksvej 15 i Grejs
mandag den 7. oktober 2024 fra kl. 16
Der bliver tændt op i det gamle brændekomfur ude i stalden. Der serveres kaffe, te - og saftevand til børnene. Og så bliver der lavet vafler på det gamle vaffeljern over brændeilden!
Kom og se hvordan man gjorde i gamle dage, og hør lidt om det gamle komfurs historie.
Vi vil blive glade for en tilmelding på SMS til Inger Marie på tlf. 29 10 30 85, så vi ved hvor meget syltetøj, vi skal købe.
Pris for voksne 20 kr. - børn gratis. Arrangement foregår mellem klokken 16 og 18, og man kan komme og gå som man vil.
Vel mødt – Inger Marie Larsen / Grejs Lokalhistorisk Forening
Det gamle komfur fra fabrikken C.M. Hess i Vejle, model nr. 72H.