Åbningstider: Hver mandag fra kl. 14 til 16. Dog ikke helligdage og i skoleferier.

Nyhedsarkiv

Medlemmer

Bestyrelsen i Grejs Lokalhistorisk Forening er i øjeblikket på vej rundt til alle borgere i Grejs sogn med en lille folder med info om foreningen samt et program for aktiviteterne i indeværende år.

Når vi har valgt at komme rundt i hele sognet, er det fordi vi tidligere har forsømt dette. Vi håber hermed, at der er flere borgere, der har arkivalier, billeder m.m., der er bevaringsværdige og bør opbevares i vores arkiv. Når det samles og opbevares i arkivet, bliver det tilgængeligt på internettet, og borgerne i Grejs sogn er medvirkende til samle sognets historie.

Det er en aktiv medlemskreds, der holder gang i foreningen. Derfor vil det glæde bestyrelsen, at rigtig mange borgere modtager tilbudet om medlemsskab af Grejs Lokalhistorisk Forening. I kan betale til bestyrelsesmedlemmet, eller betale via Mobilpay eller via Netbank.

Bestyrelsen takker medlemmerne for støtte til foreningen og arkivet.