Lokalarkivets åbningstid: 1. mandag i måneden kl. 14-16. Lukket på helligdage og i skoleferier.

Historier fra Grejs

Blomsterforretning i Grejs

Først halvdel af 1960-erne byggede Asta og Johannes Torp hus på hjørnet af Holtumvej og Havrebakken - i dag Havrebakken 2. Johannes Torp var på det tidspunkt kirkegårdsbetjent ved Grejs Kirke, og boede i et hus på Ulkjærvej 35, der så blev solgt i forbindelse med nybyggeriet. 

Huset, de byggede, blev med kælder, hvor der i starten var garage. Omkring 1970 blev garagen i kælderen omdannet til forretningslokale. 

I forbindelse med arbejdet som kikegårdsbetjent og gartner var en stor del af salget fra butikken til kirkegården. Men der kunne naturligvis også købes potteplanter og buketter m.m. til enhver lejlighed fra Asta johannes Torps blomsterforretning.

Asta og Johannes Torp fortsatte med forretningen indtil Johannes holdt som kirkegårdsgartner, og derefter gik på pension.

Desværre er arkivet ikke i besiddelse af foto af ejendommen.