Historier fra Grejs

Brugsens tilbudsavis i marts 1986

Her er Brugsen I Grejs med sin tilbudsavis en uge i marts 1986.

Du kunne købe courgetter og lave dem farserede med "5 kokkehuer uden besvær" - den ret har vi lavet og nydt gennem mange år, så avisen er lidt slidt og med malerpletter på.

Lidt sjovt er det, at den ret stadig er aktuel, fordi den kan laves med meget lidt kødfars eller skinke. Retten er meget velsmagende, særlig med et godt grovflute til. 

Der var også tilbud på færdig-retter, som f.eks. Mexicansk kyllingefad eller karrykylling, til kun kr. 29,95. 

På bagsiden af tilbudsavisen kan du se, hvad DavreGryn, Svendborg Akvavit og en kasse med 30 Pokal-øl kostede dengang. 

Se tilbudsavisen her:

 Brugsens ugeavis i marts 1986

PS:

Dengang blev der udsendt sådan en tilbudsavis hver uge. Brugsen har haft forskellige navne: Brugsen, og her kaldt Nær-Brugsen. Senere ændret til Lokal Brugsen og tilsidst var navnet Dagli´Brugsen.

Ja, den har haft forskellige navne gennem mange år, men altid i Grejs, lige indtil det var slut og Dagli´Brugsen lukkede i 2012.