Fortællinger om Frivillige i Grejs
Frivillige i et lokalsamfund er guld værd
I Grejs har vi været så heldige, at vi gennem tiderne har haft og stadig har mange borgere, der har gjort og/eller stadig gør en kæmpe frivillig indsats for at få skabt en by med sammenhæng, historie og fællesskab.
Det er af helt uundværlig værdi for et lokalsamfund som vores, og det skal derfor beskrives og hyldes. Nogle har gjort meget og gennem lang tid – andre gør en indsats i en periode – alt er nyttigt og værdifuldt – og alle, der gør en indsats – kort eller længere - er vigtige i den store sammenhæng.
Frivillig indsats gennem tiden er også med til at give et historisk indblik i de perioder, sager og forløb, der har været vigtige gennem tiden.
Vi kan ikke garantere at få beskrevet alle, men kom meget gerne med jeres fortællinger og beskrivelser af nogen, som I kender, der har været og/eller er en vigtig brik her i lokalsamfundet omkring Grejs, og som fortjener at blive nævnt.
Her kommer den første af de frivillige med sin fortælling - klik på navnet:
Her kommer historien om KFUM-spejderne i Grejs-Lindved Gruppe, hvor både børn og voksne har gjort og gør en kæmpe indsats i et tæt og frivilligt fællesskab og med mange aktiviteter.
Oversigt over spejderlivet og Her er historien om spejderne












