Store Damgård Grejs
Grejsbjergvej 2, 7100 Vejle
Matr.nr.20 A Grejs.
Slægtsgård i 2 generationer overtaget i 1932 af familien Thomsen.
Bygningen ud mod gadedammen er fra 1902, og der har været skole og systue, og måske aftægtsbolig for ejere af ejendommen.Huset blev senere lavet om til svinestald af Marie og Niels Thomsen.
Da Niels Thomsen døde, bestyrede sønnerne Jens og Ejnar gården, og deres søster Marry var husholder for dem. Der var 40-50 tdl.til gården, og jorden strakte sig mod nord helt over til krydset ved Højgårdvej, hvor der engang lå et missionshus .
Gården er løbende bygget og restaureret om gennem tiden.
Ejner var en lun mand. Engang i 1954 var Kristian Nørskov Madsen i brugsen og handle i sin Citroen. Den ville så ikke starte, og Kristian drejede som en gal i håndsvinget. Da han stod og samlede kræfter, stod Ejner lidt og kiggede og spurgte så, hvor langt den kunne køre, når den nu var trukket op."
1962 solgte Marry og Ejnar til Henning Bisgaard. 1963 blev Henning gift med Karla. De drev gården indtil 1976.
De byttede med Hennings forældre Gerda og Gunnar Bisgaard, Hjørnegård, Nørre Bygade 21. Jorden fra Store Damgård blev sammenlagt med Hjørnegård.
Gunnar døede i 1993 og Gerda i 2000. Grejs mistede dermed to markante personligheder.
Læs mere på: www.historiskatlas.dk