Landejendomme i Grejs Sogn

Keglekærvej 62 Grejs

Keglekærvej 62 Grejs.

matrnr.13a.

IIMG 0369 1900 tallet var stedet ejet af Kristian Olsen og hans kone. Kristian gravede ler i Ildved som blev anvendt på teglværket i Tørring. Der var 20 tdl. land til ejendommen som hans kone passede samt besætningen.

Midt tyverne blev ejendommen overtaget af sønnen og hans kone,Marinus og Hanna Olsen.

Marinus var den sidste i Grejs der havde brakmark i omdrift det vil sige at en af markerne på skift blev holdt pløjet og harvet hele sommeren uden der var sået noget i jorden.

Marinus vidste også hvor meget foder han skulle bruge den kommende vinter.Så når kornet var høstet talte han hvor mange traver der var.Var der flere end han skulle bruge solgte han og købte hvis der ikke var nok.

Da Hanne var død i januar 1949 solgte han til Katrine og Svend Larsen mod at han måtte blive boende på gården. Katrine og Svend blev boende på forskolen.

1951 døede Marinus og Katrine og Svend flyttede ind i det gamle stuehus der var i bindingsværk og stråtag det er det stadig.

Katrine var lærerinde i Grejs i mange år og Svend var i en årrække mælkemand for Mælkekompaniet i Vejle først med heste senere med bil.

Midt i firserne blev gården solgt til Jette og Kurt Lynge Christensen.Da de solgte har der været skiftende ejere og der er bygget en stor ridehal på ejendommen.